1410 skuespil i databasen 26.04.2024

Tilfældighedens engel

Gerz Feigenberg
Baggrunds information
Damebladsredaktør Malene og transplantationskirurg Yoram, som er af israelsk oprindelse, lever bekvemt i deres luksusvilla, men deres ægteskab er nede på et vågeblus. Deres søn, lejesoldaten Frank, kommer hjem og provokerer sin far af alle kræfter. Nabokonen kommer chokeret på besøg. Hun spørger om hun må tage en humpel ost at styrke sig på, men ved ikke osten er beregnet på musene og overhældt med gift af Malene. Malene forhindrer hende ikke i at smage...
År / Udgivet:2001 /
Varighed:90 minutter
Område / Genre:Voksne / Familie- & Kønsroller
Medvirkende:6-9 ( 3 kvinder, 4 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DDF
ISBN:87-7865-256-1
Locations:3
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Gerz Feigenberg




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
YORAM, kirurg, ca. 50 år MALENE, redaktør, hans kone, ca. 49 år FRANK, soldat, deres søn, ca. 28 år PLUT, hans kæreste, ca. 28 år HEINEMANN, Pluts far, ca. 65 år TRISSE, nabo, ca. 50 år
Uddrag
Elegant stue med vægtilvægpanoramavindue mod havet. Aften, hyggeligt varmt lys i stuen, både blinker på havet, fjernt anes den anden kyst. Tom scene. YORAM, en veltrænet, mørk mand på ca. 50 kommer ind YORAM (råber) - Hjemme. MALENE (udenfor) - Hej! MALENE (en smuk, attraktiv kvinde sidst i 40erne, kommer ind) - Alt godt, skat? De kysser kind YORAM - Ikke noget nyt. Her? MALENE - Der ringede en fra uni, om du kunne gentage forelæsningen på torsdag, folk er vilde med at høre den. YORAM - Åh Gud nej. MALENE - Du er et hit, skat. YORAM - Vorherre bevares. Ellers nogen? MALENE - Nej. YORAM - Ingen fra klinikken? MALENE - Kommer du ikke lige derfra? YORAM - Jo, men siden jeg gik. MALENE - Siden du gik i morges? YORAM - Siden jeg gik fra klinikken. MALENE - Nej, der er da ikke. YORAM - Hm. MALENE - Hvordan skulle der være noget nyt, du må være gået derfra for en time siden? YORAM - Verden er et pludseligt sted. MALENE - Og du er en stresset mand. YORAM - Planer? MALENE - Nej. Du? YORAM - Nej. Stilhed