Albert

Handlingen følger stort set den kendte børnebogs; det er Kirkegaards glade tro, at ukuelige børn kan skabe en verden med megen forvirring og meget bøvl, men deres livskraft får altid noget skægt ud af den. Voksne og børn kan lege og arbejde sammen i dette projekt. Begge parter vil garanteret more sig. Publikum: 3. - 6. kl. + forældre.

10 - 22 pers., gerne børn og voksne sammen, mange lokaliteter, draperiscene, sætstykker. Personerne ALBERT EGON ALBERTS FAR ALBERTS MOR SKOMAGEREN HØKEREN FRU STAMPE LÆRER

Morgenstemning. Byens indbyggere forbereder sig på en ny dag. Denne særdeles hyg-somme time brydes af et vræl ... ALBERTS FAR - Hurra! ET PAR FOLK - Hva\' råber han hurra for? ALBERTS FAR - ALBERT ER BLEVET FØDT, HURRA FOR DET! ET STYK FOLK - Hvem pokker er Albert? MANGE FOLK - Ja, hvem pokker er Albert? FRU STAMPE - Ja, hvem pokker er Albert? I de 97sens tyve år jeg har levet i den her by har jeg aldrig hørt om nogen, der hed Albert. ALBERTS FAR - Jamen, det er ikke så mærkeligt, for Albert er min søn, og han er lige blevet født. MANGE FOLK - Åhh, nej. Flere børn. Det er snart ikke til at være i den her by for unger. HØKEREN - Nåhh, så galt er det vel heller ikke. Hvis der ingen børn var her i byen, hvem i al-verden skufle så lave alle narre-stregerne? Vi ville jo kede os ihjel, så. SKOMAGEREN (Vrissent) - Næhh, nu kan det snart være nok med alle de unger. De løber rundt i min have... HØKEREN - Og laver reklame ... SKOMAGEREN - Hold bøtte ... de løber rundt i min have og rykker mine radiser op af jorden og lukker mine høns ud af min hønse-gård. Hvis det bliver ved på den måde - ja, så ... såhh ... bygger jeg snart et planke-værk hele vejen rundt om mit hus. (Smækker døren efter sig med et vældigt brag). TRE DRENGE (i hans pæretræ) - Øjj, mand, ham Albert dér, han bliver vist god til at rykke radiser op, når han engang bliver stor. ALBERTS FAR - Nu er Albert vokset igen. Og han har spist en hel femøre ... af de gamle... FOLK - Phøhh, som om det var noget at prale af. FRU STAMPE - Ja, phøøøh, som om det var noget at prale af. I de 97\'sens tyve år jeg har boet i den her by har der aldrig været nogen drenge, der ikke har vokset sig større og frækkere. ALBERTS FAR - Hørt ... hov hvor skal I nu hen? ALBERTS MOR (slæber af sted på en syv-års knægt) - I skole! ALBERT - Hvad skal jeg det pjat for? Hvorfor skal jeg i skole? Må jeg ikke komme ned til bækken og fiske i stedet for? ALBERTS MOR - Ti stille. Ellers tror folk jo, du er uartig. (Trækker ham tværs gennem lokalet over til skolen).