Drømmen om byen

Et spil om en magtkamp i en mindre provinsby. Der ligger noget råddent under overfladen. En ung journalist, Tina, der kommer til byen, får færten af denne råddenskab. Byens borgmester, Bamsefar stiller sig hindrende i vejen for opklaringen. Det bliver en kamp, hvor begge parter udnytter deres seksuelle udstråling og formåen. Bamsefar står til slut som sejrherre. Men den unge Ruth, en poet i svøb, en ny frontkæmper, er fremtidens spinkle håb. Bemærk: Stykkets længde er angivet til 90 min. Dette er kun et gæt, baseret på at stykket er et helaftensstykke.

TINA, i begyndelsen af tyverne og sidst i tyverne. BEDEMANDEN, midaldrende ASTA, midaldrende, den ældste af kvinderne LILIAN, midaldrende EMILY, midaldrende RAS, midaldrende, på alder med Asta

Scene 1a: Tina står ved bordet i kongesiden og roder i nogle papirer. Hun er meget tjekket, executive girl. Men hendes hænder er nervøse. TINA - Kalenderen. Hvor satan er nu den kalender. Hun skulle plotte nogen møder ind, ikke. Altså sekretærer. Det banker på døren. TINA - Ja, kom ind. Hun skynder sig at sætte sig i skrivebordsstolen og ser professionel ud. Bedemanden træder ind. BEDEMANDEN - Ja, undskyld. Jeg har aftalt et møde. Gennem deres sekretær. TINA - Jo, jo. Jeg er med. Min kalender var bare ikke blevet lagt frem. Hvad drejer det sig om? Sig mig, har vi ikke truffet hinanden før? BEDEMANDEN - Byen. De husker da byen, hvor De opslog Deres paulun i en kortere periode. Ja, De var yngre dengang. Det var vi allesammen. TINA - Bedemanden. De er bedemanden. BEDEMANDEN - Korrekt. Dengang havde De, såvidt jeg forstod, planer om en karriere inden for journalisterhvervet? TINA - Det... det opgav jeg. BEDEMANDEN - Og nu er De i bogbranchen. TINA - Ja.. det... BEDEMANDEN - Jeg har fulgt Dem lidt. Bogbranchen, ja. Det er årsagen til, at jeg tillod mig at opsøge Dem. Jeg har et lille projekt, som jeg gerne ville drøfte med Dem. Jeg har jo altid opfattet mit arbejde som kunstnerisk. Selv om jeg udøver det i en mindre by. TINA - Byen. Jeg havde næsten glemt den. BEDEMANDEN - Jeg har taget en række portrætfotografier. Før og efter. TINA - Før og efter hvad? BEDEMANDEN - Døden. Det har forbindelse med mit erhverv. Jeg tænkte, de kunne samles i en lille bog. TINA - En bog med døde? BEDEMANDEN - Ja, før og efter. De blev smukkere som døde. I al beskedenhed. Det er min fortjeneste. Selv De ville blive smukkere. TINA - Jamen det er da en sindssyg idé. Hvordan kan De forestille Dem at forlaget skulle udgive en bog med billeder af døde. BEDEMANDEN - Der kunne være penge i det. En smuk bog. Til trøst for alle efterladte. TINA - Det er et seriøst forlag. Vi er ikke interesserede i ... dødsporno. BEDEMANDEN - De har da udgivet lidt af hvert, ikke sandt. Børs og kathedral, er det ikke det, man siger? Nu skal De se. Han viser billeder frem. TINA - Men det er jo. Er det ikke... gamle Larsen? BEDEMANDEN - Jo. Og her har vi borgmesteren. TINA - Er han ... død? Nej, jeg tror ikke.... jeg tror ikke, det er noget for os. BEDEMANDEN - Jeg synes, De skal tænke Dem lidt om. Døden er ved at blive “in” som man siger.