Fremmed

Spil om racisme. En fest arrangeres for to 5. klasser fra hver sin skole. Der er nogle spændinger mellem tyrkerbørn og de “gammeldanske”. Et sammenstød finder sted; ikke alle reagerer ens. Mikael og Canan får kontakt og venlige følelser for hinanden. Canan skal til Tyrkiet og tvinges til at giftes med en ung mand dernede. Faren bliver dog afværget, men problemet for Canan er stadig at føle sig hjemme i Danmark med sin tyrkiske baggrund. Velegnet som debatstykke.

Canan (Tjánan) Tyrkisk pige Mikael Dansk dreng, kaldes ofte Mik Mesut (Mésut) Canans storebror

Scene 1 Vi er i et klasselokale med elever i. Der er de tre søde piger Rie, Mie og Fie, samt drenge­gruppen bestående af Nikolai , Anders og Mikael. Når lyset blænder op, sidder pigerne på deres pladser og snakker sammen og drengene hænger på katederet. Lærerinden kommer ind. To af drengene rejser sig påfaldende langsomt fra katederet, Nikolai bliver dog siddende, hvorimod pigerne retter sig op på deres stole. LÆRERINDEN - Sæt jer på jeres pladser og ti stille! Det gælder også dig, Nikolai! NIKOLAI (lavmælt, på vej ned) - Fuck dig. LÆRERINDE - Hvad sagde du? NIKOLAI - Ik’ noget. LÆRERINDE - Så var det det, jeg hørte. Nå, hør nu efter. Som I måske ved har der været en del problemer på det sidste her i byen. SSP-konsulenten har fortalt, at der har været flere tilfælde af ufred og endda slagsmål mellem indvandrere og danske børn og unge. ANDERS - Perker-yngel! LÆRERINDE - Det hørte jeg godt, Anders! Vil du øjeblikkelig tage de ord i dig igen! ANDERS - Det siger min far da osse. LÆRERINDE - Det gør det ikke bedre, snarere tværtimod, det er lige præcis sådan noget, der er med til at skabe splid. RIE, MIE, FIE (i kor) - Mm-hhh! NIKOLAI - Nikkedukker! LÆRERINDE - Så! Må jeg nu få ro! Altså, der er problemer mellem danske og udenlandske børn og det skal der gøres noget ved. Det er ikke så slemt her på vores skole, for vi har næsten ingen indvan­drerbørn, men på Centralskolen er der jo mange, så det er... NIKOLAI (afbryder) - Godt man ikke går der! RIE, MIE, FIE (i munden på hinanden) - Hvor er du altså streng! LÆRERINDE - Ti nu stille! Altså, der er mange indvandrerbørn der, og de har store problemer, når de møder danske børn rundt omkring i byen og især nede i storcentret. MIKAEL - De går altid i grupper, de holder sammen, det er ikke altid lige rart at møde dem. LÆRERINDE - Nej, men hør nu. Lærerne på vores skole og på Centralskolen har sammen med SSP-konsulen­ten besluttet at der skal holdes en stor, fælles fest. Vi tænkte, at hvis I nu havde det sjovt sammen med de andre, lærte hinanden lidt bedre at kende, havde det rart, så øhhh... ja? RIE - Det lyder altså bare som en smaddergo’ ide! ANDERS - Fedterøv! LÆRERINDE - Nu stopper du, Anders! Det er faktisk en god ide, synes vi. Vi må se at få vendt udviklingen. NIKOLAI - Bare de ville vende hjem! LÆRERINDE - Deres hjem er her, Nikolai. Det er her de er født og opvokset, de er danske statsborgere og vi skal behandle dem ordentligt. Og det gælder osse jer! (peger på de tre drenge) MIKAEL - Hva’ med dem? Skal de ikke også opføre sig ordentligt? Der skal ingenting til før end de råber ad en! MIE - Hva’? Er du bange, Mik? MIKAEL (farer op) - Vel er jeg ej! Pas dig selv! LÆRERINDE - Så, så rolig nu. Altså, der bliver en stor fest på lørdag her på skolen og eleverne fra Centralsko­len er inviteret. Det bliver for 5. klasse og opefter. NIKOLAI (påfaldende uskyldigt) - Kan vi købe øl? LÆRERINDE - Selvfølgelig kan I ikke det. Spar mig for dine dumme kommentarer! Men der vil være sodavand og kage. ANDERS (siger som skærmtrolden Hugo) - Ju-biiii! RIE, MIE, FIE (i munden på hinanden) - Ti nu stille! LÆRERINDE - Jeg synes I skulle tage og være lidt mere positive. Giv det nu en chance. Det er jo i alles interesse, at de får det bedre, ikke? Kom på lørdag til festen, det bliver garanteret en god aften, hvis I vil det. Klokken ringer, pigerne går ud, drengene bliver tilbage. Anders sætter sig og roder i en af pigernes taske, i det følgende kigger han kun op for at aflevere sine replikker, så dykker han ned i tasken igen. NIKOLAI - Hvad mener I, røvsygt hva’! ANDERS (ser op) - Ja, vorherrebevares! (Roder igen) NIKOLAI - Og hørte I tøserne (efteraber) ”det’ al’så ’n smaddergo’ ide, al’så!” Det er bare for meget. ANDERS - Ja, vorherrebevares! NIKOLAI - Og så Lærerinden (affekteret) “Giv dem en chance, de har ret til at være her” Gu’ har de ej! ANDERS - Nej, vorherrebevares! NIKOLAI - Det er osse bare fordi de går og smisker for de der store tyrker-drenge - de tror de er noget. ANDERS (bliver oppe nu) - Ja, bare fordi de er et par år ældre, så er de så spændende. NIKOLAI - Og hvis tyrkerne overhovedet kigger efter dem, så er det fordi ingen danske piger på deres egen alder er interesserede i dem. ANDERS - Nemlig mand. NIKOLAI - Hva’ med dig, Mik? Du siger ikke noget. MIKAEL - Jeg ved ikke – måske er det ikke lige sådan... ANDERS - Sådan... hvad? MIKAEL - Jeg ved ikke... måske er det ikke så enkelt alligevel. NIKOLAI - Hva’, er du blevet blød på dine gamle dage? MIKAEL - Nej, det er ikke det, jeg synes bare... åh, op i røven, glem det! NIKOLAI - Så siger vi det, men hvad med på lørdag, gider vi? ANDERS - Selvfølgelig gør vi det, vi vil da godt give dem en “chance”, ik’?