Det ka\' du selv være
Flemming Nordenhof
Baggrunds information
Musical om ungdoms/identitetsproblemer.
To unge er stærkt tiltrukket af hinanden. Men hvad tænker de andre? Hvad er det rigtige, det smarte? Hvordan bliver jeg den, som alle kan li\'? Det fører til store spekulationer over udseende og tøj; stil bliver vigtigere end indhold. De unge kommer ind på mange sidespor, men finder til sidst sig selv i en happy-end og forrygende slutsang.
Rolleliste
BEMÆRK: Stykket er for 10 - 20 unge (12 - 16 år), uanset kønsfordeling.
P e r s o n e r n e :
SYV SPILLERE
SEBASTIAN
FEM DRENGE
LÆREREN
ESBEN
LISBETH
PRÆST
LYSBÆRERE
BRUDEPAR
KOR
FAR
Uddrag
Inden forestillingen åbner, har spillerne blandet sig med publikum. Salen henligger i mørke, men ind imellem fejer en følgespot hen over publikum. Under musikkens stadig stigende intensitet fanger projektøren én, så en anden. Ikke længe, men nok til at tilskueren føler sig i fokus. Under de følgende højttalerreplikker, fanger projektøren spillerne én ad gangen. Spilleren rejser sig, og sådan fortsættes, til alle spillere står ude blandt publik um:)
- Har du problemer med dit hår ?
- Har du problemer med dine tænder ?
- Har du problemer med din krop ?
- Har du problemer med dig selv ?
- Med de andre ?
- Med din lærer ?
- Med dine forældre ?
- Med hele verden ?
- Problemer ?
- Så kom til os, og vi lover dig lykken. For det er vel den, du er kommet efter. Ikke sandt. Har jeg ikke ret. Du har jo problemer. Det har l alle. Indrøm det bare. Os kan du ikke snyde.
(Spillerne begynder at gå ind i arenaen)
MEN ! Der er håb endnu ! Kom trygt til os og solen vil skinne på din hud, på din krop, på dig selv. Med garanti.
(SEBASTIAN åbenbarer sig under mannequinopvisningen. Han står i sin ophøjethed og følger med nydende selvhøjtidelighed pigernes udfoldelser. Hvis det er muligt, skal han have \"eventyrbelysning\".)
(Efterhånden som spillerne kommer ind i arenaen, bliver gangen mere og mere mannequinens bevægelser, der skal koreograferes, så vi til sidst har en modeopvisning. Der vises tøj og ben, og der snurres rundt, og der er tydelig appel til publikum.)
(Musikken stopper brat, og mannequinerne \"fryser\" i udstillingsvindue-attitude.)
(Under de sidste sekvenser er FEM DRENGE kommet ind. De står vrængende op ad hinanden.)
DRENG 1: Hold da kæft. Har du set, hvor de skaber sig.
DRENG 2: De er sgu ikke for kloge.
DRENG 3: De taler aldrig om andet end tøj og make-up.
DRENG 4: \"Har du set, hvor jeg er yndig\"
DRENG 5: \"Gud, hvor er det nogle lækre bukser\"
DRENG 1: Det er ikke til at holde ud at se på.
(Begynder at frisere sig)
DRENG 2: Som om de ikke har andet at tage sig til.
(Retter på tøjet)
DRENG 3: Kan l forresten dufte min nye deodorant.
DRENG 4:
Hold kæft, det er jo den nye Heavy Man
DRENG 5: Uhm!
DRENG 1: Den dufter effektivt.
DRENG 2: Godt man ikke er ligesom tøserne.
DRENG 3: Gider du forresten lige klemme den bums ud, jeg har her. Jeg kan ikke selv nå.
(DRENG 2 klemmer bumsen ud)
DRENG 2: Adr !
(Skarp overgang til \"Drengesang om lækre damer\")
(Mel.: Vi lister os af sted på tå)
Vi lister os af sted på tå
når vi skal se på damer
vi kryber i det bedste tøj
vi ligner sgu reklamer
vi praler lidt, men hvad gør det
når bare at det fører til
at de falder om
når blot vi siger kom
og det gør de vi ved det
vi har læst derom.
Når vi har set en lækker sag
først da begynder jagten
hun rødmer som det danske flag
hun kan ikke stå for pragten
så sender vi et lille smil
og vender til en smuk profil
og hun falder om når blot vi siger kom
jamen det gør de vi ved det
vi har læst derom.
Nu har vi hørt her er en flok
af disse skønne kvinder
og da vi aldrig kan få nok
af rosenrøde kinder
så puster vi os dobbelt op
og svanser med kokette hop
så de falder om
når blot vi siger kom
jamen det gør de vi ved det
vi har læst derom
(Under sidste vers er DRENGENE svanset hen til udstillingsmodellerne og finder deres plads i udstillingen. Alt fryser.)