De hvileløse

Vi befinder os i spændingen mellem Ham og Hende, her udtrykt i et ubønhørligt sprog. Vi ser hvordan de to søger de stærkest mulige oplevelser, magtkampe mere end hengivenhed. Det er grumt men også morsomt. Vil man gerne give udtryk for det, vi har svært ved i vor tid, er dette stykke et godt bud.

De Hvileløse 1. Billede: Han og Hun (ca. 50 år), selskabstøj, champagne, badeværelsesagtigt miljø, dans. Hun erotisk tændt, Han demonstrativt træt. Rolleliste og Sceneoversigt: De Hvileløse bes

1. billede (Badeværelset) Scenen er et rum, der “svæver frit i luften, som en kugle i universet”. Det ligner et pænt og rent badeværelse uden døre men med masser af spejle. I væggen et vindue gennem hvilket man kan skimte “himmelrummet” udenfor. I loftet et firkantet hul hvorfra et reb hænger ned midt i rummet. Der er desuden håndvask, badekar, wc og fliser. Lys op. Det ældre ægtepar danser til musikken fra en ikke synlig højttaler. Musikken styres med en fjernkontrol. De virker en smule berusede. KVINDEN - (muntert) Ja, sådan. Nu svinger det. Et chassé og gå gå... MANDEN - (stakåndet) ... og et chassé og gå så ... KVINDEN - Nej, nej. Ikke gå så ... Gå GÅ! Et chassé og gå GÅ! MANDEN - Mit knæ ... KVINDEN - Et chassé og gå GÅ! Kom nu! MANDEN - (aber efter - vrængende) Et chassé og gå GÅ! Et chassé og gå GÅ! Er du så tilfreds? KVINDEN - Hvorfor skal du altid ødelægge alting! MANDEN - (overdrevent forundret) Ødelægge?! Jeg troede, det var sådan, du ville ha’ det. Et chassé og gå GÅ, et chassé og gå GÅ, jeg gør mit bedste. KVINDEN - Nu var vi for én gangs skyld romantiske. Et par minutter. Ja, ja. Sådan er min skæbne åbenbart. Man sår et hjerte og så høster man en kaktus. MANDEN - Du var romantisk. Jeg havde ondt i knæet af at kravle rundt på alle fire som en køter. (holder om sit knæ og ømmer sig) Hørte du måske ikke, hvor det værkede? Som en kværn værkede det (siger lyd som kværn), Men nu, nu værker det ikke mere. Selv mit knæ kan du lukke kæften på. Puha, det hele kører rundt for mig. Jeg kan snart ikke mere. Jeg må ha’ en pause. KVINDEN - Vi er jo knapt begyndt. Kom nu, gør dig nu lidt umage. For min skyld. En gang til! Et chassé og gå gå. Sådan ja. Et chassé og gå gå. Se nu, hvor det går, så let, så svævende, så blødt og så sødt som dengang, da det hele begyndte. MANDEN - Hmm ... De danser videre. KVINDEN - (Kvinden lukker øjnene) Kys mig! Kys mig som ... Manden kysser hende pligtskyldigt. KVINDEN - ... kan du huske dengang ... for lang tid siden ... vi fór rundt på himmelflugt i stratosfæren som to hvileløse, da vores livsbaner pludselig mødtes. Sikke et farligt postyr. Et eller anden uforudset var sket. Et frontalt sammenstød. Et trafikuheld dér midt i himmelrummet. Det var, hvad det var. Og pludselig havde min bane ændret retning. Dit magnetfelt var kommet i karambolage med mit. MANDEN - Mit magnetfelt har lige siden været psykisk forstyrret ... et chassé og gå, gå ... for at sige det lige ud, uden omsvøb. Ærligt og redeligt. KVINDEN - Du behøver ikke at være ærlig overfor mig. Det er ikke en egenskab jeg værdsætter synderligt mere. MANDEN - Det skal du ikke være ked af, det gør jeg heller ikke selv. Dansen stopper. Manden sætter sig på kanten af badekarret og puster. KVINDEN - Der kan du se, vi kommer ikke ud af stedet. Vi taler i cirkler. Rundt og rundt om ... om det. Det er som jeg siger: Du vil ikke ændre dig. Og dog. Hvem ved? Måske kan du ikke. MANDEN - Jeg vil ikke eller jeg kan ikke. Hvilken forskel gør det? Åh, mit hoved.