Præstens søn i Vejlby

Præsten i Vejlby, hr. Søren Quist, blev henrettet i 1626, dømt for mordet på sin karl, Jesper Hovgaard. Den historie skrev Blicher om. Præstens søn, hvis rigtige far sandsynligvis var den forsvundne Jesper Hovgaard, endte som præst i Vejlby, efter mange genvordigheder. Denne del af historien kommer Blicher ikke ind på. Men privat slås også han med utroskab i præstegården. ”Præstens søn i Vejlby” er en vild historie om sønner og fædre, hvis forhold trues af kvinden og kærligheden.

??

EN HILSEN FRA FORFATTEREN Præsten i Vejlby, hr. Søren Quist, blev dømt for mordet på karlen Jesper Hovgaard. Han blev henrettet på Tinghøjen ude ved Albøge. Det var i 1626, at retten skete fyldest. Præstens søn, Peder Sørensen Quist, læste teologi ligesom sin far. Som kandidat vendte han tilbage til egnen, men ingen ønskede en søn af en drabsmand som sjælesørger. Otte år efter farens henrettelse, lykkes det Peder at få de to hovedvidner mod hr. Søren Quist til at bekende, at de er blevet truet, lokket og købt til at vidne imod præsten. Begge udpeger de en vis Jens Mikkelsen som bagmand. De to må lægge hovedet på blokken. Men Jens Mikkelsen går fri. Løgnagtige vidners beskyldninger kan ikke belaste en rælig mand. Sagen bliver aldrig afsluttet. Jens Mikkelsen lever resten af sine dage med den usikkerhed, at der en dag kan dukke et vidne op. Men hans eventuelle medskyldige svigter ham ikke. Sagsforløbet indikerer, at hr. Søren Quist blev offer for et justitsmord. Den slags generer vor medfødte retfærdighedssans. Vi vil gerne vide, hvorfor noget kan gå så galt. Ondskaben må ikke have lov til at sejre. Vi fø1er os anfægtede. Kilderne kan ikke fortælle os alt, hvad vi gerne vil vide om den sag. Men en del får vi da at vide. De fatale begivenheder i sagen finder sted en søndag i september 1607. Der er marked i Grenaa. Præstens kone, Eline Klemensdatter, tager til byen. Præsten bliver hjemme for at passe sin kirke. Hun skal have solgt et par kvier. Dem driver en karl til byen, mens en anden karl, Jesper Hovgaard, kører vognen for hende. Eline kører selv vognen ind i præstegården om aftenen. Jesper Hovgaard er ikke at finde nogen steder, da hun skal hjem fra Grenaa. Han dukker heller ikke op de nærmeste dage. En efterlysning på tinge er også uden resultat. Rygterne 1øber. På egnen vidste man godt, hvilken grund præsten kunne have til at ønske Jesper Hovgaard væk. 19 år senere kommer rygterne til at koste præsten hans hals. Men hvad der i virkeligheden var foregået i Vejlby præstegård, det fortæller kilderne ikke. Blicher giver en forklaring i sin novelle, "Præsten i Vejlby". Han skriver en romantisk tragedie, hvor herredsfogeden bliver fanget i en tragisk konflikt: som dommer og retfærdighedens tjener er han nødt til at dømme sin kommende svigerfader til døden, men gør han sin pligt, så må han give afkald på sin elskede. Blicher giver en interessant tolkning af begivenhederne. Hr. Søren tager skylden på sig for et mord, som aldrig er blevet begået. Det er en forfatters privilegium at sandsynliggøre et forløb, så det næsten ikke er til at skelne det fra sandheden. Men Blichers version af sagen er oplagt forkert. Hvorfor lyver Blicher? Jeg fandt det påfaldende, at forholdene i Spentrup præstegård omkring 1830 på flere punkter kunne minde om forholdene i Vejlby præstegård 200 år tidligere. Blicher kunne mageligt have brugt sine egne bitre erfaringer til at forstå Vejlby-tragedien. Men det gjorde han ikke. Han luftede sit skidne linned i en anden novelle fra den tid, "Sildig Opvågnen". "Præsten i Vejlby" skrev han på en stemning af ulykkelig kærlighed og spildt liv. I vor udgave af den gamle Vejlby-historie er præstens søn nøglepersonen. Han har alt imod sig og må kæmpe for en plads på solsiden af livet. Han har problemer med sit ophav. Han er et offer. Muligvis er han frugten af de begivenheder, der førte til, at Jesper Hovgaard måtte forsvinde. Det er præstens søn, der åbner historien for en moderne bevidsthed og muliggør en forståelse af, hvad det egentlig var, der foregik i Vejlby præstegård og som fik så tragiske følger. Vi har det med at spejle os i fortiden. Sådan havde Blicher det også. For os er det tydeligt, at det ikke var sandheden, han så efter, men en drøm. Hvad mon det er, vi søger i den gamle historie? God fornøjelse! Jens Aarkrog