Kære Ronnie

En økse kløver sig tværs gennem en postkasse. Øksen føres af Ronnie der hjemtager hele brevbunken til sin lille bande derhjemme i kælderen. Men i bunken af breve er der også et til Ronnie. Det var ikke meningen det skulle have været bragt ud før med morgenposten næste dag: \"Kære Ronnie. Når du får dette brev, så håber jeg at du har fået morgenmad, og at solen skinner på dig. Jeg vil ikke selv se solen stå op…\"

Skuespil med 8 medvirkende der varer 50 minutter. Det har et minimum PERSONERNE Drengene: Ronnie, 18 Clock, 16 Tango, 15 Pigerne: Maggie, 16 Linda, 16 Amanda, 15 Lucy, 15 Brenda, 14

STEDET: Et mørkt rum uden særlige kendetegn - så neutralt, at det kan ændres til hvad som helst - indendørs som udendørs. Til sidst er det en flad mark. Indtil da har det været et neutralt rum, et værelse i en kælder, en lejlighed, en stue i en villa, ude på et gadehjørne, uden for en gård, inde i gårdens stuehus. Scene 1 Ronnie alene op mod neutral bagvæg. Han har det herligt. Fra alle sider blir der skudt røde og grønne farvekugler mod ham, de rammer ham overalt på kroppen. Det er så mørkt, at vi ikke kan se hvem der skyder. Til sidst er der en, der rammer ham i hovedet, og selv om han bærer beskyttelsesbriller, går der en voldsom trækning gennem ham RONNIE - Ikke i hovedet, har jeg jo sagt! Ikke i hovedet! Hvem fanden i helvede var det! Mørke Scene 2 Et kælderværelse under en villa. Mørke vægge, plakater, stereoanlæg. Dæmpet belysning. Et godt stort fjernsyn tilsluttet en video. Til stede er kun Amanda, Lucy, Brenda, Tango, Clock. De hænger foran tv\'et, hvor der kører en splatterfilm, som de har set mange gange før. Skærmen står så publikum kan skimte, hvad der foregår. Ingen reaktioner på filmen. De hænger bare omkring og venter. Lyden er skruet fra, skrigene og hvad der ellers kan være af lyd er heller ikke interessante længere CLOCK - Det var ikke mig der ramte Ronnie i hovedet. AMANDA - Det var i hvert fald heller ikke mig. LUCY - Jeg sigter altid efter skridtet. AMANDA - Jeg kiggede sgu da bare. BRENDA - Jeg kunne ikke ramme. TANGO - Jeg lukkede øjnene. CLOCK (oprørt) - Idiot, mand, idiot! TANGO (indrømmer) - Det kan godt have været mig. Lucy skifter stilling og sender Tango et opmuntrende smil LUCY - Altid dig. BRENDA - Hvornår kommer de? AMANDA - Når de har fundet en bedre film. CLOCK (ser mod skærmen) - Det gode kommer først nu. Om fire minutter og 32 sekunder. Ronnie finder på noget. LUCY - Altid Ronnie. Som efter en fælles aftale giver de sig alle til at gabe Scene 3 Ronnie ind med Maggie og Linda. Ronnie har fået farvepletterne af sig. Pigerne bærer på hver sin store fyldte plasticpose. Ronnie smider en økse og griber to fjernkontroller. Tænder for noget musik med den ene, slukker for fjernsynet med den anden, hans stil er de store armsving, fægtning, boksning, kampsport RONNIE (vifter mod Maggie og Linda) - Og vi præsenterer: MAGGIE - Hold nu kæft, Ronnie! RONNIE - Maggie, Linda og den virkelige verden! AMANDA - Har I ikke den video med, I sagde sgu da I ville - RONNIE - Virkelighedens verden hvor store udfordringer venter! TANGO (blir straks nervøs) - Ja, hvad så med den New Zealandske film med de levende døde - RONNIE - Virkelighedens uudforskede territorium! Det er der ingen af dem, der forstår noget af, heller ikke de to piger der står og stritter træt med deres plasticposer RONNIE - I dag tænker alle kun på sig selv! CLOCK (artigt) - Ikke mig! Jeg tænker på mine lektier! RONNIE (peger på ham) - Clock tænker kun på sig selv! (peger på dem) Amanda og Brenda tænker kun på sig selv - Lucy gør, Tango gør - (peger på sig selv) Men Ronnie - tænker på jer! AMANDA - Det kan vi sgu da for fanden i helvede godt selv finde ud af! RONNIE (kører på) - Jeg prøver at se for mig, hvad der kan give os alle et spark bagi, jeg får en genial idé, og så går jeg ud og samler ind! Det er der stadig ikke nogen af dem der forstår ret meget af TANGO (rækker ud efter øksen) - Skal vi ud og se hvem der står bedst for hug? LUCY - Tango, lad den økse være! TANGO (slipper forskrækket) - Rolig, Lucy, rolig - RONNIE - Øksen lånte vi. På den anden side af vejen var der en postkasse - en almindelig rød postkasse. Øksen gik rent igennem, det kunne have været en menneske-hjerne eller et hundehoved!