1410 skuespil i databasen 20.06.2024

Nissen der lærte at græde

Trille Nielsen
Baggrunds information
En umenneskelig nisse, der bliver menneskelig. Nis er sig selv. Gnaven og ondsindet når han ikke bliver set. Men Magnus tror på ham, og efterhånden gør Mor det også. Så tør han op. Lærer at græde. Kis derimod tager bare hvad hun kan få fra menneskene. Børnene vil holde med Nis og glæde sig med ham.
År / Udgivet:2000 /
Varighed:90 minutter
Område / Genre:Familieteater / Julespil
Medvirkende:3-5 ( 2 kvinder, 2 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:Forfatteren selv
ISBN:87-7865-200-6
Locations:2
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Trille Nielsen




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
Personerne Nis, en gammel nisse. Kis, en kat uden alder - men af hunkøn. Mor, en gravid eks-danserinde, omkring de tredive. Magnus, hendes søn, 8-9 år.
Uddrag
1) Nissens loft med et lille tagvindue. En stige fører ned fra loftet. 2) Et køkken, som forestiller at ligge under nisseloftet. En dør ud til det fri. En dør ind til et soveværelse + evt. kik derind. Loftet og køkkenet er ikke direkte forbundet. Diverse Nis er udstyret med en lille \"hjælpeånd\", Krybet. En mus der bor på ham og i hans tøj. Der opereres med lydeffekter, som visse steder er direkte hand-lingsbærende. Man kunne meget vel forestille sig en gennemar-bejdet lydside på bånd, som kunne udvide det givne univers og rumme både effekter og musik. 1. Nissens loft. 1. Lyd af fjerne kirkeklokker. Lidt lys ind ad et tagvindue på et dunkelt loft. Kis står på bagbenene og kikker ud ad et lille tagvindue. KIS S\'dn noget skidt! S\'dn noget bras! Faktisk egentlig talt kan man godt sige, det er noget.. øh.. noget skidt! Tsk-tsk-tsk. Kis vender pludselig hovedet som efter en lyd. Sætter i et spring og lander i høet med \"kløerne fremme\". Kikker under-søgende på de tomme kløer. KIS Ingen tykke mus. Ingen tynde mus. Kort sagt - om man så må sige: ingen mus tilbage! Bortset fra.. Næ-næ-næ! Krybet må man ikke røre. Det er for, det er for.. det er forbudt! Men Nis finder nok på noget. Mig og Nis. Kis er i et sæt oppe ved vinduet igen. KIS Hvor bliver han dog af? Kis strækker hals og trommer utålmodigt med kløerne. Holder pludselig op. KIS For han ku\' da vel ikke.. plus\'li\' s\'dn finde en anden? En bedre Kis end mig? Nej! Det er stjerneumuligt! Der høres trin på stigen og besværede pust. Nis dukker op. Kis er straks ved hans side. Nis vifter hende væk. NIS Æv! Ding og dang og kirkeklang. Jeg fordrager det ikke! KIS Nissebissebasse, hvorfor gik du så med til den begravelse? Du, der ellers ikke vil væk hjemmefra? NIS Den gamle bonde var god ved Nis, og Nis var god ved ham. Nis fik sin grød. Den gamle mand fik gode dyr og byg og rug i skæpper. Hjalp hinanden. Nis og manden. Nu ligger han i gra-ven. KIS Huen, Nis? Du tog den ikke af lissom menneskene, vel? Nu huskede du vel din hue? NIS (tager sig tvivlrådigt/glemsomt til huen) Jo-jo, mokke! Hue fast og hue på.. NIS og KIS .. så ingen mennesker nissen så! NIS Jo-jo! Nis var usynlig. KIS Blev du s\'dn våd i øjnene og i næsen. Altså kort sagt: blev du stjerneked af det, Nis? NIS (går truende frem mod Kis med glødende hue) Jeg kender ikke ked af det. Jeg kender vred af det! Og jeg er rusken-raskeme vred!