1410 skuespil i databasen 28.03.2024

En cyberrottes død

Sally Altschuler
Baggrunds information
Et stykke om virkelighed og kærlighed. Zerone, en cyberotte = en professionel hacker i overstørrelse, arbejder med et program for ledelsen, der skal gøre det muligt at stjæle computerkraft. Han vil blive udslettet, når opgaven er udført. Dødspændende kamp, hvor Miss er den elektronisk skabte kvinde, der kun svarer på input. Robert er ledelsens robotstyrede lakaj - og Romeo/Julie Shakespeares figurer, der er lige så reelle som de andre fiktive personer. Det bliver en strid mellem fantasivæsener - og konstruerede. Børn der er vokset op med en computer i hånden skal nok blive fanget i den rigtige udførelse.
År / Udgivet:2000 /
Varighed:60 minutter
Område / Genre:Voksne / Korte stykker / Enaktere
Medvirkende:3-5 ( 2 kvinder, 2 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:Forfatteren selv
ISBN:87-7865-200-6
Locations:1
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Sally Altschuler




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
Personer: Zerone Robert Miss Romeo
Uddrag
Scene 1 Zerone, Robert, Miss. Hos cyberrotten Zerone. Der er temmelig rodet. En dør. En seng. En laset lænestol. En potteplante. Flere flyttekasser etc. Et vindue, storby skyline, hvor vi kan følge døgnets skiften. Det hele bærer præg af noget midlertidigt. Den ene væg domineres af en skærm. Et rullebord foran skærmen. Zerone alene. På skærmen er et sovende kvindeansigt. Det er eftermiddag. ZERONE - Lortejob! Jeg skulle aldrig have taget det. Jeg vidste det. Satans også… Men jeg kunne jo heller ikke sige nej, for så havde de buret mig inde i 100 år for alt det, de allerede har på mig. Men det her er ikke godt… Hvad fanden skal jeg gøre? Miss, vågn op! Ansigtet åbner øjnene.. MISS - Goddag Zerone. ZERONE - Vi må finde på noget, Miss. En eller anden måde at slippe ud af det her, når vi er færdige. MISS - Vi er snart færdige med programmet. ZERONE - Ja, og når vi er færdige, så er jeg også færdig. De nakker mig sgu, jeg ved det. MISS - Nakker? ZERONE - Skiller sig af med mig. Slår mig ihjel. Hvad ved jeg. MISS - Hvorfor det? ZERONE - Fordi jeg ved for meget. Tænk hvis det kom frem, at Ledelsen har hyret en lille, lyssky cyberrotte til at stjæle computerkraft. Det ville være temmelig pinligt for Ledelsen. MISS - Ja, det ville være pinligt for Ledelsen. ZERONE - Så når vi har lavet det skide program færdigt, så er jeg… en sikkerhedsrisiko. MISS - Du er en sikkerhedsrisiko? ZERONE - Ja - for Ledelsen. Og så fjerner de mig. Hvad fanden skal jeg gøre? MISS - Du vil altså have større sikkerhed. ZERONE - Jeg vil gerne undgå at blive slået ihjel. MISS - Du må sikre dig. ZERONE - Det er jo det, jeg siger. Jeg må have en… en slags livsforsikring. MISS - En livsforsikring. Skal jeg ringe et forsikringsselskab op? ZERONE - Nej. Ikke på den måde. Jeg mener en måde at slippe ud af dette her i live, når vi er færdige med jobbet. Dørklokkesummen… MISS - En mand ved døren. Man ser Robert på skærmen, ventende. ZERONE - Åh Robert, den skiderik. Luk ham ind. MISS - Jeg kender ham ikke. Jeg har ham ikke i min hukommelse. ZERONE - Nej, der er jo stadig meget, du skal lære. Det er nok også bedst, hvis han ikke ser dig. Jeg gider ikke forklare alt muligt. Luk op og gå i sort! MISS - Døren er åben. Robert er på vej op. Farvel. Vi ses når du beder mig vågne op igen. Miss går i sort. Zerone rejser sig og går rastløs frem og tilbage. Robert kommer ind. Pibe i munden og sort paraply. ROBERT - Goddag Zerone. ZERONE - Det var en god dag. Indtil nu. Hvad vil du? Jeg er ikke færdig endnu. ROBERT - Ledelsen er ved at blive utålmodig, Zerone. Der er meget på spil, og de forventer resultater meget snart. ZERONE - Tak. Jeg er klar over det. Men hvis du kommer fisende hver eneste dag, så får jeg jo aldrig arbejdsro. Du stresser mig. ROBERT - Ledelsen havde regnet med at kunne bruge systemet nu! ZERONE (bliver sur) - Det var satans! Nu har jeg puklet dag og nat i flere måneder med det skide projekt. Det var Jer der kom til mig, for I kunne jo ikke sætte nogen af Jeres egne eksperter til det her. Det som jeg laver, kan man jo ikke sætte pæne, ordentlige mennesker til, vel Robert…