Det forsømte forår

af Tonny Biilgreen/H.W. Gade/Jesper Morville. Rockmusical over Hans Scherfigs roman. Handlingen følger ret nøje den meget kendte, og vi oprøres over et umuligt skolevæsen, der indsnævrer og forkrøbler elevers (og læreres) liv.

9 - 20 medv. (12 - 18 år), evt. totalteater el. antydede dek., helaftensstykke. Lektor Blomme Mikael Mogensen Axel Nielsen Edvard Ellerstrøm Robert Riege Ellerstrøms mor Teod

Personer I. scene Blommes død (En bænk og et par fortøjningspæle. Havnens lyde høres dæmpet, måger, tudende både, menneskestemmer. Blomme træder ind og sætter sig med et misfornøjet grynt. Nogle unge piger i badedragter står og slår smut over publikum). Blomme Det er for galt at de tossede pigebørn render og fryser, enden bli\'r sikkert en lungebetændelse, tror jeg. Se på den stakkel med gåsehud over den blottede skulder, minsandten. Det er forargeligt, tiden er tankeløs, hvad bli\'r det næste? Piger må virkelig være forsigtige, når de går ude. Mon forældrene veed at de løber og pjanker her på en vindomsust badebros gamle og halvrådne planker? (Nogle \"roere\" kommer op på scenen med årer (eller en båd!) på skuldrene.) Blomme Se nu de roere, blæser på alle fornuftige reg­ ler, stik imod årstiden sejler de ud i de farlige bølger. Folk er så fjollede, slet ingen omtanke, ingen der tænker. (peger) Knap dog den trøje, du bliver forkølet, du radmagre benrad! (Ny båd) Dér er den næste, med roere nøgne til navle og bælte, selvmorderisk er det mildeste udtryk for sådan en adfærd. (Blomme skutter sig. Med langsomme, afmålte bevægelser tager han en lille blikdåse op) Blomme Fortryder, jeg ikke tog halstørklædet med mig til aften. Her er jo koldt og det mørkner, her bliver køligt og fugtigt. Det vil vel nok gøre godt med lidt the, jeg må hel\'re gå hjemad. Nå, lad mig se, er der bolsjer i æsken - hvor mange? Fire, lad gå, hvisjeg sparer så rækker det helt til imorgen. Vælge - jeg vælger det pæneste dér, med de pudsede kanter. Malt­bolsjet er mig min trøst og min eneste ven her i livet. (Han tager et maltbolsje og sutter veltilfreds på det. Så stivner hans ansigt i en grimasse og han, spytter bolsjet ud). Blomme Føj, hvor det smagte. Så bittert som jod eller sæbe i munden. (Han tager et nyt bolsje. Men knapt.får han puttet det i munden, før han med skælvende knæ rejser sig og vakler hen for at støtte sig til kulissen). Blomme Hvad er der sket, mine briller er duggede, jorden roterer, maven i krampe, jeg sveder og synes jeg skal kaste op.