Vildanden

”Vildanden” fra 164, er Henrik Ibsens mest personlige skuespil. Han havde svært ved at slippe det, da han havde skrevet det færdigt. “Menneskene i mit skuespil er blevet mig kære”, skrev han til sin forlægger. Denne udgave af ‘Vildanden’ er nyoversat og teksten er bearbejdet. Det er en udbredt opfattelse, at Henrik Ibsen skrev sine skuespil på dansk, men det er ikke rigtigt. Ibsen skrev på sin samtids norsk/dansk, og teksten indeholder mange norske ord. Teksten er her oversat til et nutidigt scenesprog uden søgte moderniseringer. Målet for oversættelsen har været et sprog, der kunne tales på Ibsens tid og forstås i vor tid. Denne bearbejdelse tager sit udgangspunkt i at den unge pige Hedvig er stykkets hovedperson, og som en konsekvens af dette er denne bearbejdelse i 4 akter i stedet for de oprindelige 5. Herved opnås en udgave af skuespillet, hvor hele stykket foregår hjemme hos familien Ekdal, og hvor 10 ikke handlingsbærende personer ikke er medtaget. Stykets varighed: 2 timer. Locationer: 1. Antal medvirkende: 6 md. 3 kv.

Hjalmar Ekdal, fotograf Gina Ekdal, hans hustru Hedvig, deres datter 14 år Gamle Ekdal Hjalmars far Grosserer Werle, fabrikant Gregers Werle, hans søm Fru Sørby, grosserer Werles husbestyrerind

Hjalmar Ekdals atelier. Temmeligt stort loftsværelse, enkelt, men hyggeligt. I baggrunden en bred dobbeltdør, der kan skydes til siden. Gina og Hedvig. Hedvig læser i en bog. GINA - Hedvig! Hedvig!! HEDVIG - Ja, mor? GINA - Kære Hedvig, nu må du ikke sidde og læse længere. HEDVIG - Åh, mor, må jeg ikke godt læse lidt til? Bare lidt! GINA - Nej, nej, nu skal du lægge bogen fra dig. Din far kan ikke lide det, han læser aldrig om aftenen. HEDVIG - (lukker bogen) Far - men han læser jo ikke så meget. GINA - (tager et hæfte og en blyant) Kan du huske, hvor meget vi gav for smørret i dag? HEDVIG - Ja, en krone og femogtres øre. GINA - Det er rigtigt. Det er meget smør, der bruges her i huset. Og så spegepølse og ost - det bliver - og så skinke - hm - det bliver ... HEDVIG - Og så øllet. GINA - Ja, det er klart. Det løber op, men det er nødvendigt. HEDVIG - Og så behøver du og jeg jo ikke noget varmt til middag, nu da far er ude. GINA - Nej, og det er jo godt. Og så fik jeg otte kroner og halvtreds øre for fotografierne. HEDVIG - Blev det virkelig så meget! 5 GINA - Lige præcis otte kroner og halvtreds øre. HEDVIG - Er det ikke morsomt at tænke på, at far er til stort middagsselskab hos grosserer Werle. GINA - Det er ikke hos grossereren, han er. Det var sønnen, der inviterede ham. Vi har ikke noget med grossereren at gøre. HEDVIG - Jeg glæder mig til far kommer hjem. Han lovede, at han ville bede fru Sørby om noget godt til mig.