Mod slagtevægt

To mænd er havnet i dødscellen. Der har de siddet i 13 år. Den kompakte tekst arbejder med temaet ‘på flugt’. På flugt fra dig selv, på flugt fra din dumstædighed, på flugt fra uvisheden i et fængsels dødsgang, på flugt ind i rutinerne ved tilsyneladende tilbagevendende meningsløse debatter og beskæftigelser. Et absurd spil i en realistisk omgivelse. Er det ikke lidt tåbeligt, at slå ihjel fordi en bagt kartoffel kom for sent på et cafeteria? Her er tale om en teaterleg. En leg for nogle af teatrets rutinerede herrer. Forestillingen varer ca. 35 minutter. 1 location 2 medvirkende M.

Den ene Den anden

Hele stykket foregår i en fængselscelle. Lyset op. To mænd (DEN ENE og DEN ANDEN). Et bord. To stole. DEN ENE sidder. DEN ANDEN står. Lang pause. DEN ENE - (pludseligt) Det var et udsøgt måltid. DEN ANDEN - (bekræftende) Det var et udsøgt måltid. Pause. DEN ANDEN - (pludseligt) God sovs. DEN ENE - Ærgrer mig over den bagte kartoffel. Du fik pommes fritter? DEN ANDEN - (fjernt) Ja … Så var vi også Blevet tidligere færdige Hvis du … Nej (afbryder sig selv). DEN ENE - (fortsætter) Og alt havde Nej (afbryder sig selv). Pause. DEN ENE - (pludseligt) Og nummeret er? 5 DEN ANDEN - Æhh? DEN ENE - (irriteret) Nummeret … Nummeret for fanden. Kort pause. DEN ANDEN - 4384 - mit nummerl 4748 - dit nummer. Kort pause. DEN ANDEN - (fortsætter) Ved du … De siger at det er kedeligt at se malingen tørre på væggene Men det har jeg faktisk gjort. DEN ENE - Ja, hvornår var det nu? … Dengang de malede væggene her? DEN ANDEN - (tænker) 700 … 700 og et-eller-andet. DEN ENE - Så tidligt? Pause. DEN ENE - (pludseligt) Kan du huske skudårene? DEN ANDEN - (vredt) 4384 4748 Ja, jeg husker de forbandede skudår. 6