Heidi, en rejse til Helvede

Den kulørte, sande fortælling om Heidi, der som 15-årig blev piccoline hos rejsekongen Simon Spies. Han trækker hurtigt den unge smukke pige ind i en berusende verden af rigdom, rejser, sex- og stoforgier. I to år lever hun som ‘morgenbolledame’ hos en af dansk erhvervslivs mest excentriske personer. Det virker som et fantastisk eventyr. Men en dag smider han hende på porten, og hun kommer ud i et eskalerende stofbrug og arbejder med gadesexsalg. Heidi blev kendt i 80’ernes mediebillede, fordi hun sammen med sin lille datter dør af AIDS - kun 24 år gammel. Teksten er baseret på research og dokumentarisk materiale, der er tilpasset en æstetisk ramme. Den er skrevet i en genre, der kan betegnes som ‘virkelighedsteater’, en ny dokumentarisk genre inden for scenekunst. Stykkets varighed er ca. 2 timer og 30 min. (inkl. pause). Antallet af locations er afhængig af opsætningen. Der er 4-10 medvirkende.

Skuespiller I - Heidi Skuespiller II - Simon Spies, Fotograf, Politibetjent Skuespiller III - Anika (søster til Heidi) på forskellige livsstadier Skuespiller IV Winnie (Heidis mor), Sexarbejder, Po

GULDKJOLEN Heidi kommer hjem til sin mor Winnie og sin søster Anika i lejligheden på Østerbro. Hun er iført en guldkjole og har en beautybox i hånden. WINNIE - Heidi, Heidi! Du er kommet hjem! (Åbner en flaske. Til Anika) Se Heidi. Se på hende. Heidi er kommet på besøg! (Skænker op af flasken. Griber fat i Heidi og Anika, ud i gården) De skal alle sammen se, hvor flot du er blevet. Hvor er det synd, at Katja er i skole, så hun ikke kan se dig. Vores Spies-prinsesse, der arbejder for Solkongen, er kommet hjem. HEIDI - (ler) Vi kalder ham Formanden. WINNIE - Se hvor flot Heidi er. ANIKA - Hvor er den fin. Er det ægte guld? HEIDI - Det er en jeg har fået. Du må gerne røre ved den. Anika rører ved kjolen. Hun trækker op i stoffet. Nyder at røre ved det. I. Anika husker kjolerne ANIKA - (som voksen) Jeg husker, at jeg rørte ved kjolestoffet. Det føltes ru. Det skinnede, som om det var det rene guld. Det var spændende med alle de nye kjoler, som Heidi kom hjem med. Jeg fik lov til at prøve dem. 10 SANDKASSEN Winnie har taget beautyboksen, hun studerer den nøje, går rundt med den, forsøger at åbne den. ANIKA - (ser, at der er blod på Heidis ben) Du bløder, hvad er det? HEIDI - (smiler til hende, trøstende) Det er ikke noget, jeg faldt bare. ANIKA - Gjorde det ondt? HEIDI - Det er helt fint, der er ikke noget. Heidi tager beautyboksen fra Winnie og åbner den. WINNIE - En gave fra Simon? Bruger du også eyeliner? Anika ser nysgerrigt med og klapper i hænderne. Heidi leder efter en eyeliner. WINNIE - Hvad siger de andre? De må da være misundelige! Du er bestemt den kønneste! Heidi siger ikke noget, arbejder med make-up’en. WINNIE - Han er glad for dig, så smuk du er! Heidi lægger fortsat make-up, svarer ikke. WINNIE - (udfrittende, nysgerrigt - tager fat i hende) Sig nu noget! ANIKA - Hvad laver du på dit arbejde? HEIDI - (gør sig færdig, lukker boksen) Jeg arbejder som piccoline på et rejsebureau. (Hun gør sig klar til at gå). WINNIE - (skænker af flasken) Går du allerede? Hils Simon. 11 ANIKA - Er du faldet på arbejdet? (Winnie lytter interesseret med). HEIDI - Ja, siger jeg jo. Det var et uheld. Der står en sandkasse midt i stuen i den villa, hvor jeg bor. Den har så høj en kant (viser det). Og når man så har høje hæle på (ler undskyldende). ANIKA - En sandkasse midt i stuen? HEIDI - Ja, der står en sandkasse. Men det skal laves om til et vandbassin med siv. Simon siger, at der også skal bo en krokodille. Den hedder Tom. ANIKA - (klapper begejstret i hænderne) Må jeg komme med dig på arbejde? Må jeg se krokodillen? Winnie ler og skåler efter Heidi. Heidi exit. Off-Off, præsentation skuespiller IV: SKUESPILLER IV - Jeg er skuespiller. I denne forestilling spiller jeg flere roller: Anikas mor Winnie, en sexarbejder, en politibetjent, en sygeplejerske og en journalist. Denne forestilling handler om noget, som foregik mellem 1977 og 1987. Hvordan var det at være dansker på den tid? FAKTABOX Hvordan var det at være dansker på den tid? Op gennem 1950’erne og 1960’erne gik det i udgangspunktet godt for økonomien og produktionen. Kvinderne var kommet ud på arbejdsmarkedet. Den danske velfærdsmodel blev udbygget og middelklassen voksede sig stor og stærk. Boligforholdene blev forbedret og der blev sat gang i diverse byfornyelsesprojekter og sundhedsfremmende tiltag. Den danske befolknings middellevetid, og 12 dermed sundhedstilstand, lå i slutningen af 1970’erne i toppen blandt verdens velfærdssamfund. Men efter 70’ernes oliekriser kommer der en opbremsning i det økonomiske opsving, der giver sig udslag i en stigende arbejdsløshed - en arbejdsløshed, der havde været rekordlav i 60’erne. Poul Schlüter kom til magten i 1982 og de politiske overskrifter handlede nu om økonomisk ansvarlighed. Mens ungdomsånden efter studenteroprøret og op gennem 70’erne var præget af hippiekultur og kapitalisme-skepsis, så begynder der i 80’erne at optræde en række unge mennesker i medierne med dyre biler, Rolex-ure, silkeskjorter og blankpolerede designersko. Et billede af 70’erne, som vi gerne vil huske dem, har vi i ‘Huset på Christianshavn’ (1970-77). Filmene om "Olsen-banden" indspilles fra 1968-81. Dankortet kommer til i 1983, men danskerne begyndte først rigtigt at bruge det i 1987. Den første Commodore 64 ruller af samlebåndet i 1982. De koster en formue og kan ikke så meget, sammenlignet med nutidens computere. Vi spiller pacman, og compact disk’en præsenteres og finder så småt vej til de danske hjem. Mens de unge i 1979 fik walkman’en, så er Sony først på banen med discman’en i 1984. Rulleskøjterne i form af one-liners får deres gennembrud i 80’erne.