Kys det nu, det satans liv

Årtiers ufred! En rejse tilbage i tiden. Musik og Danmarkshistoriske begivenheder. Et vigtigt møde mellem to generationer!” **** Teateravisen “Teater Borderlines ‘Kys det nu, det satans liv’ rammer lykkefølelsen ...” Information “Prisværdigt og ambitiøst ... Man forlader teatret i højt humør”. Fredericia Dagblad “Musikken som fælles aha-oplevelse og helende kraft. Rørende forestilling”. Nordvestnyt Lene Vestergård nomineret for bedste kvindelige hovedrolle 2014. Publikumsprisen CPH Culture.

Kasper 12 år Farmor et sted i 70érne

PROLOG Farmors værelse. Der står en ghettoblaster på gulvet. KASPER - (til publikum) Det er ved at være længe siden min farmor døde. Det der det er min farmor. Sådan som jeg husker hende. Kasper kigger på farmor, der forbereder sig på at gå i seng. KASPER - På hendes fødselsdag tager jeg altid hjem til min far. Så snakker vi lidt om hende, ser på billeder. Billeder fra den gang min far var lille - af ham, og farmor og af farfar. Og også af mig. Da jeg var barn var der mange år, hvor jeg ikke måtte se min farmor. Det var trist. Men så en dag tænkte jeg: Det skal være løgn. Det skal simpelthen være løgn! Og så tog jeg hjem til hende. Det var dengang jeg var 12 år. 1. SCENE Farmor tusser rundt i sit værelse, er ved at gøre klar til natten, hun slukker lamper og ordner hvad der nu kommer til at kunne ordnes i scenografien. Farmor går hen til Farfarlampen. FARMOR - God nat min skat. Hun går videre hen til Kasperlampen, stryger den over ‘kinden’. Så går hun i seng, arrangerer sig med puder og tæpper. Hun kan ikke falde i søvn, står op igen, finder sin iPhone frem, på med læsebrillen, hun trykker rutineret et musiknummer frem. Led Zeppelin ‘Stairway to Heaven’. Hun sætter sig i lænestolen med telefonen ved øret, nyder musikken. Musikken er ikke høj nok, så hun rejser sig, går hen til ghettoblasteren, tager manualen, bladrer i den, sætter iPhonen i docken, forsøger at få musikken frem. Der sker ingenting, hun finder fjernbetjeningen. Der sker stadig ikke noget. Hun opgiver, lægger manualen tilbage. Så er der pludselig hul igennem, Led Zeppelin for fuld udblæsning, Farmor får et chok, forsøger at skrue ned. Så lyder der pludselig uddrag af TV2’s 5 ‘Kys det nu, det satans liv’, Farmor forsøger igen at skrue ned, til sidst hiver hun stikket ud. Der bliver helt stille. Hun skynder sig væk fra ghettoblasteren, går i seng. Kasper med rygsæk og en guitarkasse i hånden lister ind. Han ser Farmor, ser at hun sover. Han lister nærmere, ser nysgerrigt på hende, ser på ghettoblasteren. Han lister videre rundt i værelset, ser på lamperne. For at kunne se dem bedre tænder han lyset i sin mobil. Farmor vågner, Kasper opdager det ikke. FARMOR - Kan du så se at komme ud! KASPER - Undskyld. FARMOR - Sådan en tyv! Ud sagde jeg! KASPER - Men farmor! FARMOR - Du skal ikke farmor’e mig! KASPER - Det er Kasper! Kasper, dit barnebarn! FARMOR - Sludder og vrøvl! Min Kasper er ikke højere end sådan her! (Hun indikerer en lav højde med hånden). KASPER - Det er jeg da. Se selv. Jeg er bare blevet større. (Han går hen til Kasperlampen) Se selv. Det er mig. Farmor ser på lampen, på guitaren og på Kasper. FARMOR - Kasper? KASPER - Ja. FARMOR - Er du sikker? KASPER - Ja da. Hej farmor. FARMOR - Kasper? KASPER - Ja. 6 FARMOR - Kasper, Kasper, Kasper. Med guitar og det hele. (Hun stormer over til ham, krammer ham) Min lille Kasper. KASPER - Lille og lille? FARMOR - Hvor er du blevet stor. Men du er jo helt våd. KASPER - Det er ikke noget. FARMOR - Vådt er vådt. Af med den trøje. KASPER - Det gør ikke noget. FARMOR - Du kan ikke gå sådan rundt, så, af med den, jeg finder noget andet. (Hun går hen til kommoden). KASPER - (i T-shirt) Det er fint nok sådan her. FARMOR - (mumler for sig selv) Lad mig se … Jeg tror … Det kan være … (Kommer tilbage med forskellige kvindecardigans og trøjer). KASPER - Jeg fryser altså ikke. FARMOR - Det gør du vel nok. Se der! Gåsehud. Gåsehud over det hele. KASPER - Men behøver jeg? FARMOR - Så. Prøv nu. Farmor får en blomstret cardigan på Kasper. FARMOR - Den passer da meget godt. Eller …? Du vil måske hellere ha’ en af farfars trøjer? KASPER - Ja tak! FARMOR - Jeg ser, hvad jeg har. (Hun finder en hønsestriktrøje fra 70’erne frem) Se lige hvad jeg fandt! KASPER - Den der? 7 FARMOR - Jeg har selv strikket den for mange år siden. Kasper får trøjen på. FARMOR - Den klær’ dig! KASPER - Jeg ved ikke …? FARMOR - Kasper min skat. Tænk at du er her. Hvor er din far og mor? KASPER - De er ikke med. FARMOR - Er du taget hele den lange vej alene så sent om aftenen? Bare for at besøge mig. KASPER - Jaaa, det kan man godt sige. FARMOR - Hvor er du en modig dreng. KASPER - Ja, det er jeg og jeg … Jeg har bestemt at … I morgen vil jeg … Det er bare fordi … FARMOR - Hvad? KASPER - Jeg er løbet fucking hjemmefra. FARMOR - Nåhja, det måtte jo komme. Fortæl mig det hele. KASPER - Det er fordi min far … FARMOR - Om dig selv. KASPER - Om mig selv. Hvad vil du gerne vide? FARMOR - Alting. KASPER - Okay. Jeg går i skole. FARMOR - Mmmmm. 8 KASPER - Og spiller klassisk guitar, men det ved du godt ikk? FARMOR - Det gør jeg. De sidste år har din mor sendt både fotografier og alt muligt. Hvad laver du mere? KASPER - Jeg spiller fodbold om tirsdagen og nogen gange også om torsdagen. FARMOR - Nåda.