Daemon

Magt, hævn og begær er de gennemgående temaer, i dramaet Daemon, der er ny dansk dramatik, skrevet til Aalborg Teater. Stykket har rod i den antikke græske litteratur, stærkt båret igennem af de markante kvindefigurer fra den græske mytologi. Handlingen udspiller sig på hjemmefronten lige efter den trojanske krig. Mændene har vundet krigen, og hjemme venter deres koner og døtre. Og de har ventet længe. Mens mændene var væk, har kvinderne forelsket sig i nye mænd og indgået nye alliancer, og ingen ved, hvem der skal have magten, når mændene returnerer. Det fører til krigslignende tilstande på hjemmefronten i et intenst drama, som fletter store følelser og grumme skæbner sammen - og sætter vores egen nutid på spidsen. Medvirkende: 3 kv., 3 md. Varighed: Ca. 2 timer og 20 min.

Andromache Dreng - ca. syv år Hekabe Penelope Helena Menelaos Neoptolemos \'herione Elektra Orestes Telemachos

2. scene Elektra og Orestes. Orestes pakker, leder efter noget. Rasende. Elektra stirrer på ham, mens han brøler og smider med tingene. Hun er fjern i blikket, ryster. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad? ORESTES - Mine sko! ELEKTRA - Sko? ORESTES - S-K-O! Jeg kan ikke rejse uden sko! ELEKTRA - Hvilke sko? ORESTES - De sorte! De sorte Adidas! ELEKTRA - Jeg kan ikke klare det. ORESTES - Så hjælp mig dog! ELEKTRA - Hvad skal jeg gøre, når du er væk? ORESTES - Rolig. Vi overtager verden. Når du er clean og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ELEKTRA - Du ligner hende. Når du taler sådan. ORESTES - Fuck dig. ELEKTRA - Når du er skæv. Og vred. Du ligner hende. ORESTES - Du ligner lort. ELEKTRA - Giv mig noget. Jeg kan ikke klare det uden dig. ORESTES - Hvis du finder mine sko. 8 ELEKTRA - Hvordan ser de ud? ORESTES - Sorte Adidas? Sorte med tre hvide striber på siden. Hun leder en lille smule. ELEKTRA - Hvad med dem her? De er da mega fede? ORESTES - Er de sorte? Står der Adidas på? ELEKTRA - Det er nu, Orestes, hun ligger i badet. ORESTES - Jeg ved det! Men jeg kan ikke uden de sko! Så fat det dog! ELEKTRA - Giv mig den. Så gør jeg det. ORESTES - Det var dem jeg havde på, da far og Iphigenia tog afsted. Det var dem jeg havde på, da han vendte hjem. Det var dem jeg havde på da mor slog ham ihjel. Kan din lille hjerne forstå det?! Undskyld. ELEKTRA - Du er nervøs. Slap af. ORESTES - Hun har taget dem. ELEKTRA - Mor? ORESTES - Hun ved, hvad de betyder for mig! Elektra finder skoene, holder dem op foran ham. Orestes tager dem på. ORESTES - Hvordan ser jeg ud? ELEKTRA - Som én der om et øjeblik jager en kniv i sin mors bryst. Hun holder hånden frem mod ham. ORESTES - Kys mig. 9 Elektra kysser ham. Han lægger en lille pose i hendes hånd. Hun smiler. ORESTES - Det er sidste. Allersidste. ELEKTRA - Aller aller sidste. Orestes hopper nogle gange på stedet, gør nogle boksebevægelser ud i luften. ELEKTRA - Du er stærk. Jeg ved du kan. Og smuk. Som en konge. Som far. ORESTES - Om et øjeblik / ELEKTRA - Er hun død. ORESTES - Om et øjeblik er det dig. ELEKTRA - Mig? ORESTES - Der er dronning. Kort pause. Elektra griner. ELEKTRA - Det er det vel? ORESTES - Snart er det dig, forstår du hvad det betyder? Han tager fat om hendes ansigt. Ømt og fast på en gang. ELEKTRA - Shh! Hun kan se gennem vægge. ORESTES - Glem det. Jeg ville ønske, jeg kunne blive. ELEKTRA - Nej hvad? ORESTES - Hvis du glemmer mig ... ELEKTRA - Jeg ringer så snart det hele er på plads, som vi har aftalt. Du er snart tilbage. 10 En stemme udefra kalder: ”Elektra!” ELEKTRA - Det er hende! Skynd dig, skynd dig! Din taske. Og kniven! ORESTES - Du er mit blod og jeg er dit kød. ELEKTRA - Husk: En ny og bedre verden. 3. scene Penelope og Telemachos ved middagsbordet, som er dækket til tre. På et fad midt på bordet ligger en tredje bøf. De spiser i tavshed. Telemachos rækker ud efter den sidste bøf med gaflen. Penelope sætter hurtigt sin kniv i kødet og forhindrer ham i at tage det. TELEMACHOS - Jeg er mere sulten. PENELOPE - Hekabe vil sikkert gerne smøre dig en rugbrød. TELEMACHOS - Jeg vil ikke have en rugbrødsmad. Penelope rækker ham resten af sin bøf. Telemachos tager ikke imod. TELEMACHOS - Han kommer jo ikke. PENELOPE - Jeg troede du var sulten? Telemachos snupper den sidste bøf fra fadet og smider den over på Odysseus’ tomme tallerken. Hælder sovs på, klasker et par kartofler ovenpå og begynder at skære det ud. TELEMACHOS - Så er der serveret far. Skal du også mades? Han fører en mundfuld op til den usynlige Odysseus’ mund, spilder. 11 PENELOPE - Stop! TELEMACHOS - Glem ham! Eller tag dig i det mindste en elsker. PENELOPE - Vær sød at gå ind på dit værelse. Nu! TELEMACHOS - Han kommer ikke. Og hvis han gør, vil du højst sandsynligt ikke kunne kende ham. PENELOPE - Jeg er hans kone. TELEMACHOS - Hvorfor udsætter du dig selv for det her? Vi bor i et mausoleum! PENELOPE - Hvorfor? Fordi jeg ikke har noget valg. Fordi du aldrig bliver i stand til at overtage hans plads. TELEMACHOS - Hvis jeg var Odysseus ville jeg holde mig på lang afstand af det her ørkesløse hul. Han har stensikkert fundet en banan ø, hvor ham og Helena kan flette kønshår i fred. PENELOPE - Så dum er der ingen græsk mand der er. Han ville ikke røre hende med en ildtang. TELEMACHOS - Så kender du os dårligt. Græske mænd drømmer om ild, krig og død. Men først og fremmest om Helenas åbne skød. PENELOPE - (ler) Sikken du kan, rime og revse som en rigtig verdensmand. Penelope ud med den sidste bøf. 12 4. scene Hos Neoptolemos og Hermione. Neoptolemos alene. Andromache ind. De ser på hinanden. NEOPTOLEMOS - Hvor er drengen? ANDROMACHE - Er det dig der får hende til det? NEOPTOLEMOS - Til hvad? ANDROMACHE - Overvåge mig? NEOPTOLEMOS - Hermione?