Lev i fred med deres nerver

Vi lærer at børste tænder, at vaske os, vi bliver vaccineret og kontrolleret for farlige sygdomme, men der er ingen, der lærer os at leve i fred med vores nerver”. Otte nervelidelser er samlet til en nervesamling, hvor de er tvunget til at forholde sig til hinanden og hinandens lidelser, selvom det eneste de ønsker er at leve i fred med sig selv og deres egne flossede nerver. Udstyret med hver deres mere eller mindre autoriserede diagnose - særligt sensitiv, mytoman, histrionisk, hypokonder, sadist, tvangsneurotiker, fatalist og overspejler - involveres de i en terapeutisk leg, hvis mål det er at blande sig med hinanden og finde en fælles løsning på deres lidelser. Det viser sig dog hurtigt, at det er svært at være fælles om noget som helst, når man har nok i sig selv og frygter for et altid overhængende nervesammenbrud. Lev i fred med deres nerver tager et abstrakt og satirisk greb på ‘diagnosesamfundet’, hvor det er kutyme, at forstå sig selv og sin omverden gennem diagnosens forklarende skær, fremfor at grave sig ned i de dybere eksistentielle afgrunde eller at søge selvforglemmelsen i samværet med andre.

A-B-C-D = Damer E-F-G-H = Herrer

E: Du har ret, Omsorgsforsorg, man skal være tæt på sine instinkter. I morgen går vi en alt for lang tur i frokostpausen. Bimse elsker, når jeg strammer kæden helt tæt. Skift. A: Man kan ikke fjerne min sensitivitet, den er biologisk betinget og er dybt indlejret i mit nervesystem, siger min læge. Det eneste, det kræver er, at jeg undgår oplevelsen af psykisk kaos. Jeg skal forfølge roen. Jeg forfølger roen … Hør, nu rykker en ambulance ud igen. Scene 3 • MASSEHYSTERI D: Av av av … F: Er du okay? D: Er jeg skeløjet? Rollespil og lyden af sirener gør mig skeløjet. F: Dine øjne sidder lidt tæt sammen, men jeg tror bare, at det er sådan, du ser ud. D: Ser jeg bleg ud? F: Du virker lidt grå, men jeg tror bare, at det er sådan, du ser ud. D: Jeg tror, at jeg skal kaste op. Nej, jeg skal besvime. Nej, jeg skal DØ! G: Den vej skal vi alle, det står skrevet i den store rulle. D: Avvvvvvvvvvv! Kære venner, min tid er kommet. Aldrig mere skal I se mit lyse smil, høre min hjertelige latter eller opleve den berigelse som mit nærvær har været for jer alle. Når jeres tanker går tilbage til den indsats, jeg har øvet for jer, vil det være naturligt, at I vil fortvivle, men fortvivl ikke. Jeg vil altid have en sjælden plads i 10 jeres hjerter. Kære venner, tak for alt. Nu dør jeg. (D bliver stående). Lyt til mine ord, kære venner. Nu er det nu. Måske vi ses igen hinsides det jordiske. D falder dramatisk om. Skift. F: (til publikum) Vi er ikke blinde for, at det, vi siger, indeholder en vis risiko for, at de af jer, der er sunde og raske mennesker, pludselig bliver bidt af en såkaldt: G: NERVEDILLE. F: Nervedillen skal tages meget alvorligt, da den, som alle andre diller, er smitsom og i værste tilfælde kan lede til: G: MASSEHYSTERI. F: Den 13. juli 1980 besvimede 400 børn under et optog med junior-brassbandet Stardust ved Hollinwell-showet i Nottinghamshire. De blev bragt til fire hospitaler i området med symptomer som besvimelse, rindende øjne, dårlig hals, svimmelhed og opkastning. Ingen fysisk årsag kunne findes ved de 399 af børnene, dog viste det sig, at den første pige, der besvimede, havde blindtarmsbetændelse. Lægerne på hospitalerne vurderede, at der var tale om: G: SOCIALT UDVEKSLET PSYKOPATOLOGI. F: Vi råder derfor de af jer med hypokondriske aner om at forlade os øjeblikkeligt! Skift. G: Dem, man elsker, går aldrig bort, de går bare i forvejen. F: Nu ikke mere kapelsnak, livet er ikke en fødselsdagsgave, der kan byttes efter eget godt befindende, men en opgave, der skal løses. 11 G: Jamen i den store rulle står der … F: Du vil måske ikke leve i fred med dine nerver? G: Jamen jeg er helt sort indeni. Jeg har ingen løsninger, jeg har kun problemer. Min skæbne har … F: Ikke noget jamen, jeg kender din type. Igennem hele din tilværelse er du og din sortsyge blevet båret frem af støttehjul og støttepædagoger, nu er det på tide, at DU tager ansvar for DIT liv og bidrager til den samfundsmæssige opretholdelse og orden. Vi må løfte i flok. G: Jamen jeg må ikke løfte på noget som helst, min neurolog siger, at mine nervetråde er så forkludrede, at bare et enkelt løft vil få mig til at gå i hårdknude. F: Ikke noget jamen blev der sagt. Hvis du er forkludret, må vi jo starte med at rede dig ud. F forsøger at rede en modvillig G ud. F: Nu skal der bringes orden i tingene, her ligner Jerusalems ødelæggelse. (Taler til D, der fortsat spiller død) Tænk sig, at folk kan være så hensynsløse, at de bare efterlader sig en rodebutik og forventer, at andre folk skal rydde op efter dem. F og G forsøger at flytte D. D vågner op. D: Fredsbespottende vandaler. Forsøger I at skrotte et lig, der stadig er varmt? G: Vi troede, at du var død! D: Jeg ER død. F: Godt, du kom på bedre tanker. Vi stod faktisk lige og talte om, at vi som flokdyr bør løfte i flok, at vi mangler hænder. Du ser ud til at have nogle gode hænder, så du kan vel godt rydde op efter dig selv? 12 D: JEG ER DØD! F: Du bevæger dig og taler og kan endda råbe, ergo er du i live. G: Jeg vidste det! Der er et hul i den store rulle, der er mere mellem himmel og jord. I januar blev den 24-årige kenyaner Paul Mutora erklæret død efter at have slugt insektgift, men vågnede op 15 timer senere. Lægerne anslog, at der var tale om et mirakel. Det, vi bevidner i dette øjeblik, er et mirakel. Du er et mirakel! D: Er jeg? F: Befri mig fra jeres ammestuesnak. Vi har travlt, vi skal videre i teksten, hvis vi skal lære at leve i fred med vores nerver. F rydder demonstrativt op. G: Vi må straks ringe til verdenspressen, måske får du dit billede på forsiden af avisen. D: Tror du? F: Skidt og møg. Skal man virkelig gøre alting selv? G: Ham kenyaneren fik både sit billede på forsiden og bagsiden.