1410 skuespil i databasen 29.03.2024

Festen

Thomas Vinterbe Mogens Rukov
Baggrunds information
Teaterversionen af den verdensberømte dogme-film. Alle familier har en hemmelighed. Under Helges store 60-års fest rejser hans ældste søn Christian sig og beder sin far vælge mellem en grøn og en gul tale. Helge vælger den grønne tale, hvor Christian afslører, at Helge i årevis misbrugte ham og hans nu afdøde tvillingesøster. Men taler Christian sandt, og vil festen fortsætte, som om om intet er hændt? FESTEN er baseret på Thomas Vinterbergs film fra 1998 og Vinterberg & Rukovs filmmanuskript. Scenisk bearbejdelse af Bo hr. Hansen. Varighed: Ca. 1 time og 50 minutter, inkl. pause. 1 location. 24 medvirkende (plus evt. endnu flere gæster).
År / Udgivet:2016 /
Varighed:110 minutter
Område / Genre:Voksne / Familie- & Kønsroller
Medvirkende:> 20 ( 12 kvinder, 12 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:Nordiska
ISBN:978-87-7167-070-7
Locations:1
Musik:
Mere info:Forlaget, DRAMA
70251141




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
ROLLELISTE Familien Helge - Faderen Else - Moderen Christian - Den ældste søn Michael - Den yngste søn Helene - Datteren Linda - Den døde søster Mette - Michaels kone Farfar Farmor Gbatokai
Uddrag
ONKEL LEIF - Det er en dejlig hummersuppe. POUL (faderens logebror) - Det er en laksesuppe. ONKEL LEIF - Er det en laksesuppe? Jeg synes, den smager hen efter hummer. PREBEN (faderens logebror) - (høfligt til en tante) Men den smager da godt, suppen? EN TANTE - Ja. Tomatsuppen. PREBEN - Nej, det er ikke tomatsuppe. Det er hummersuppe. Christian slår på glasset og rejser sig. Gæsterne kigger forventningsfuldt på ham. Lars og stuepigerne stiller sig artigt på række og lytter. CHRISTIAN - Klokken er lidt i syv. Jeg vil gerne udbringe den første skål. Det er jo min pligt som den ældste søn, ikke sandt, hr. toastmaster? (Helmut nikker) Men allerførst vil jeg gerne holde en lille tale for min far. Jeg har skrevet to taler. En er grøn, og en er gul, og du kan selv vælge, hvad for en, det skal være. Den ene er grøn, den anden er gul. Christian holder talerne op, så Helge kan se dem. Der grines. ONKEL LEIF - Tag det gule kort! HELGE - Jeg vælger den grønne. CHRISTIAN - Den grønne er et interessant valg, må man jo sige. Det er en slags sandhedstale. Og jeg har valgt at kalde den ‘Når far skulle i bad’. Der grines. Også Else ler. Kun Helge virker en smule bekymret. CHRISTIAN - Jeg var jo ganske lille, da vi flyttede hertil, og jeg tør roligt sige, at det var en ny tid, der mødte os. Vi havde al den plads, vi kunne ønske os og al den bal- 34 lade, vi kunne lave på al den plads. Den gang var der restaurant her, hvor vi sidder og spiser, og jeg kan huske, hvor mange gange min søster Linda, som nu er død, og jeg, vi legede herinde, og jeg kan huske, hvor mange gange hun havde puttet noget i maden, uden at gæsterne så det, og så sad vi i vores skjul, og så begyndte Linda altid at grine, og hun havde jo det mest smittende og mest hjertelige grin, man kunne forestille sig. Og der gik ikke mere end to sekunder, så sad vi begge to og skraldgrinede og blev selvfølgelig opdaget. Men der skete aldrig noget. Nej. Det, der viste sig at skulle være meget farligere, det var, når far skulle i bad. Jeg ved ikke, om I kan huske, at far skulle altid i bad. Der høres spredt latter. Gæsterne følger intenst med i den spændende og sjove historie. Helene kommer til at vælte et glas på bordet. CHRISTIAN - Når han skulle det, så tog han Linda og mig med ind på sit kontor. Der var lige noget, han skulle ordne først, og så låste han døren og trak persiennerne ned og tændte noget lys, fint skulle det være. Og så tog han skjorten af og sine bukser, og det skulle vi så også gøre, og så lagde han os på den grønne briks, som nu er smidt ud, og voldtog os. Udnyttede os seksuelt, havde sex med sine kære små. Nu er der stille ved bordet. Christian fortsætter. CHRISTIAN - Her for et par måneder siden, da Linda døde, gik det op for mig, at Helge var en meget renlig mand, så tit som han gik i bad, og jeg tænkte ... det ville jeg da dele med resten af min familie, det var jo både sommer og vinter og forår og efterår og morgen og aften og ... det skal de da vide om min far, tænkte jeg. Helge er en renlig mand, og vi er jo samlet her i dag for at fejre Helge på hans 60 års fødselsdag. Der er nogen, der kan. Tænk sig at kunne leve sådan et langt liv og se sine børn vokse op, og for Michaels vedkommende børnebørn. Nå, men nok om det, vi er jo ikke kommet for at høre mig tale resten af natten, vi er kommet for at fejre Helge på hans 60 års dag, og det synes jeg, vi skal gøre alle sammen. Så ... tak for de mange gode år og tillykke med det. 35 Christian sætter sig igen. Onkel Leif kommer til at klappe, men holder hurtigt op, da Michael kigger på ham. Pia er forstenet. Else siger ikke noget. Helge kigger nervøst på tjeneren. HELGE - (til Lars) Hør, vi har ikke noget at drikke. Lad os få noget i glassene. Der er forvirret mumlen i salen. Nu slår farfar pludselig på glasset og rejser sig. FARFAR - Christian ... du var jo den første. Men nu er det min tur. Else ... du har fødselsdag i dag. Nogle griner. Den trykkede stemning er på vej til at lette. ONKEL LEIF - Det er Helge! FARFAR - Hvad siger han? HELENE - Han siger, det er Helge, der har fødselsdag i dag, farfar ... ha, ha ... sådan er farfar. FARFAR - Helge. Du har fødselsdag, og det er jo godt. Du er jo med årene blevet en stor dreng. En dreng, der godt kan tåle at høre en historie fra de syv have! Folk hujer. Det vil de godt høre. Michael kommer med et tilråb. MICHAEL - Godt, farfar! Der klappes. Christian sidder isoleret. Han fremstammer. CHRISTIAN - Jeg bliver desværre nødt til at gå nu.