Indefra

Historien, som fortælles gennem 16 sange, handler om mennesket SOL. Historien er hans farefulde fysiske og psykologiske dannelsesrejse væk fra det undertrykkende, men hidtil eneste kendte liv i ‘Sodskoven’ igennem det tilsyneladende befriende, men ukendte i ‘Det Store Intet’ til det slutteligt ensomme, men afklarede og erkendte ‘selv’ i ‘Askedalen’ (hvor han oprindeligt stammer fra). SOL har ved historiens begyndelse aldrig set sit ansigt, før det ved et tilfælde sker ved vennen ILDs død. Varighed: 1. akt ca. 38 min. 2. akt ca. 30 min. Locations: 11. Medvirkende: Ca. 20 skuespillere og 30 korsangere og dansere.

Ingen

Scene Musik/sang Handling Regi/Replik 51 Scene 15 SOLs passage over broen KRYSTALBROEN Du danser rundt og råber højt Modtager hver et vandfaldssprøjt Kom hvem vil udfordre dig På din vid’re sejers vej Afstande på mange mil Svovlkløf-ten ser dit solesmil Flodbølger overstrømmer din ventil Gennemsigtige fodtrin På et utroligt krystalskrin I det fjerne ørkensand Frygten som fordampet vand Læner dig ud og råber ‘tak’ Til venner og til fjenderak Uovervindelig som hele verdens start (x2) SOL krydser broen i en lykkerus og har et øjeblik glemt de farer der sandsynligvis venter forude. En munter scene med SOL der krydser broen. Som et modspil til SOLs glæde kunne man se RØGs ravne flyve forbi ude af SOLs synsvidde informere RØG om at SOL imod forventning har overvundet forhindringen og er på vej til hans rige. Scene 14 SOLs frustration og forløsning SVOVLKLØFTEN Sku’r (skuer) den nøgne klippekyst Kun iklædt havets røst Denne verdens største rift En umenn’skelig bedrift En hengemt tanke dukker op Og omslutter helt min krop Kas-ter hårdt SYLs øjensten I kløften dyb og ren Håber men må forti’ Opgi’r men pludselig … Luftens dis ændrer form - til en gigantisk krys-talbro der strækker sig fra kant til kant Det jeg ser er mirakuløst og jeg … Er overmandet og lyk’ligt overøst Af endnu et skridt imod min elskedes stemme og dem som har kaldt. Rådvild og opgivende leder SOL efter en måde at kommer over den enorme Svovlkløft på. I en pludselig indskydelse kommer han i tanke om SYLs øjenstene som han i en blanding af frustration over ikke at kunne komme videre og en forsinket triumf over at have uskadeliggjort sine fjender, smider i kløften. Af disen og tågen materialiseres herefter en krystalbro over kløften som hensætter SOL i chok og efterfølgende vantro eufori. Vi ser SOLs rådvildhed over denne umulige forhindring i mod hans mål om at nå LYS’ stemme der kalder i hans indre fra et sted på den anden side Vi ser SOL komme i tanke om indskydelsen fra opgøret med SOD om at smide SYL’s udfaldne øjne i et ‘verdens hul’. Den utrolige krystalbro over Svovlkløften åbenbarer sig for en forbløffet SOL - mange vilde farver. Vi kan evt. se LYS’ (og de andre fangers) kalden nu da der igen er håb om deres forening.