Til sidste mand

Tre mænd i en skyttegrav. Én ville ønske, han aldrig var taget afsted, en anden at de alle tre får det bedste ud af det, og den tredje at de to andre ikke opdager, at ammunitionen er ved at slippe op. Ud af ingenting dukker en kvinde op. Det er hende, de mindes, drømmer om og hjemsøges af. For fik de nu sagt ordentligt farvel, før de tog afsted? Hvem af de tre kommer hjem igen? Og hvem er drengen i ingenmandsland, som kommer tættere og tættere på?

A - Midaldrende, mandlig soldat. Det er ham, der har kommandoen. B - Mandlig soldat i 30’erne. A’s gode ven. C - Den yngste soldat. Af sind er han mere dreng end mand. KVINDEN - Kvinde, hustru, d

En kvinde kommer ind. Kvinden har en vasketøjskurv med. A bliver chokeret, da han ser hende, men B og C reagerer ikke. Kvinden hænger en snor op mellem siderne i skyttegraven. Kridhvide stykker stof, som skærer i øjnene mod al den mørke jord. A - Hvem er du? KVINDEN - Det ved du da godt. A - Nej? KVINDEN - (Om den lille dreng) Det er min dreng derude. Ham skal du ikke tage dig af, han leger bare. Jeg holder øje med ham. A - Hvem er du? A betragter hende, mens hun hænger vasketøj op. Genkender hende. A - Dit ... dit ansigt var helt hvidt. Hvad laver du her? KVINDEN - Du gav mig et godnatkys. Lige gennem hovedet. Lige her. (Skyder sig selv med to fingre). A - Skrid med dig. KVINDEN - Min dreng, han elsker vandet. Sådan er børn jo, ikke? Men jeg har fortalt ham, at han ikke må gå i uden en voksen. A - Der er slet ikke noget vand her. KVINDEN - Man kan ikke være for forsigtig. Fortæller du ikke din datter det? A - Hvad ved ...? Hvorfor ...? Hun hører ikke efter, hvad jeg siger. KVINDEN - Har hun ikke vandskræk? A - Hvad ved du om det? Hvad vil du? KVINDEN - Hvorfor har hun vandskræk? A - Hun har ikke vandskræk mere! KVINDEN - Hvorfor havde hun vandskræk? A - Skal der være en grund? KVINDEN - Ja. Kan du ikke se det?