Pinocchios rejse

Et sjovt, spændende og underfundigt teaterstykke, som kan ses af alle mellem 10 og 90 år. I stykket følger man Pinocchio, der er udskåret som trædukke, men ønsker sig at blive et rigtigt menneske. Pinocchio er imidlertid doven og vil gerne have alting serveret, og det hænger ikke helt sammen med det arbejde, han skal lægge i at blive et rigtigt menneske. Og hvad vil det egentlig sige at være et rigtigt menneske? De spørgsmål får Pinocchio flere bud på i stykket, men hvad er det rigtige svar? Og hvordan finder Pinocchio ud af, hvad han egentlig vil? Stykket tager udgangspunkt i den originale Pinocchio-historie, som er skrevet af italieneren Carlo Colledi i 1880’erne, men blandes med eksistentielle og filosofiske spørgsmål om det at finde sin rolle i samfundet. Det er teenagere, som er referenceramme for Pinocchio-figuren. Derfor er stykket yderst velegnet til at blive spillet af et teenager-hold eller et blandet hold af unge og ældre skuespillere. Stykket udspiller sig på otte locations, så der bør som hovedregel arbejdes med et minimalt scene setup, så sceneskift kan ske hurtigt, mens der for eksempel spilles foran tæppet. Stykket har været opført i Lo Specchio i Roskilde og forfatteren kan kontaktes, hvis man ønsker at diskutere erfaringer fra denne opførelse. Antal medvirkende Stykket har 18 roller, men kan spilles af 9-12 personer fordelt på 5-10 mænd og 4-10 kvinder. Flere roller kan spilles af kvinder, selvom de måske umiddelbart ser ud til at være mænd. Det gælder for eksempel rollen som betjent, dreng (som ligeså godt kan være en pige), klovn etc.

Roller i den rækkefølge, de fremtræder Jesper - Fårekylling og historiefortæller. Bærer historien videre. Samtidig Pinocchios indre stemme. Gennem forestillingen bliver Jesper flere gange ‘klasket i

Jesper - Hvis man skal have et projekt til at lykkes, kræves megen flid og arbejde og måske også lidt held og lidt magi. Antonio hjalp nu Gepetto med hans projekt. Hver gang der var lidt ledig tid arbejdede de på at gøre dukken færdig. Det tog rigtig mange hammerslag, og en masse skæren og skruen. Men en sen aften efter en lang arbejdsdag var dukken endelig blevet færdig. Tæppet går fra. På scenen sidder Pinocchio på Gepettos bord. Pinocchio sidder som en dukke uden liv og bevægelse. Antonio og Gepetto står og betragter værket Antonio - Så lykkedes det. Hvad synes du om resultatet, Gepetto. Gepetto - Jo. det er blevet en flot dukke. Den ser nærmest levende ud. Den er vel så tæt på min drøm, som jeg kunne komme. Antonio - ... Så tæt på, du kunne komme ... Du lyder lidt skuffet? Gepetto - Du må ikke misforstå mig, Antonio. Jeg siger dig tusind tak for hjælpen. Og jeg er evigt taknemmelig over, at jeg kan betragte vores værk, og jeg er kommet så tæt på min drøm. Men jeg ønsker så stærkt, at denne dukke skal blive levende. Kunne slå saltomortaler. Blive klog og lærd og en person, som