Solbakken
Jacob Clausen
Baggrunds information
En aften i april bringer et uvejr fem mennesker sammen på
gården Solbakken. Måske er det ikke så tilfældigt, som det
ser ud til, og måske skal forklaringen hentes et andet sted,
end de først tror. Hver af dem har en skjult, delvis uerkendt
dagsorden, som afdækkes lidt efter lidt. Det er et spil om
kunstens betydning sat over for en nøgtern, begrænsende
virkelighedsopfattelse, styret af politiske og økonomiske
kræfter, men også med plads til munterhed og lethed midt
i alvoren.
2 kvinder, 3 mænd.
En location.
Varighed ca. 1 3/4 time.
Rolleliste
Guttorm
gårdejer, graver 60-70 år
Karen
gårdmandskone, hjemmehjælper 60-70 år
Synne
EU-konsulent, 30-40 år
Bjørn
finansiel rådgiver, 30-40 år
Den fremmede
midaldrende mand med norske aner
Sp
Uddrag
Det er en aften i begyndelsen af april. Lyd fra piskende regn og vindstød. Lyset breder
sig på scenen, let blinkende.
‘Udgange’ til henholdsvis entré og køkken.
Et vindue markerer forbindelsen til verden udenfor.
Karen kommer ind fra ‘køkkensiden’, lytter foruroliget
og kalder.
KAREN - Guttorm, hvor er du?
Guttorm kommer ind fra den modsatte side og bliver stående med vådt overtøj på.
GUTTORM - Er der sket noget?
KAREN - Hørte du det ikke?
GUTTORM - (lytter) Nå det. Det er yderdøren, der klaprer, hver gang det blæser lidt.
KAREN - Nej, det andet. Det lød som en tuden.
GUTTORM - (underfundigt) ”Det var en mørk og stormfuld nat. Vinden tudede om
hushjørnerne”. (Han hænger tøjet i entréen, kommer tilbage).
KAREN - Jeg troede, det skulle være forår nu. Vi skriver april!
GUTTORM - Det er forår. Jeg fandt anemoner i dag. Oppe bag højen.
KAREN - De første år, vi boede her, var vejret anderledes.