1410 skuespil i databasen 26.04.2024

Sygtsund

Mette Heeno
Baggrunds information
Nationen Danmark har fået sundhedsforstyrrelse. Lægerne ordinerer motion på recept, rygerne må søge tilflugt i træer og politikerne vedtager nye sundhedsreformer. Man bør holde sig væk fra alt - og huske at drikke vand til og stå på hovedet, mens man gør det. Men hvad er egentlig meningen? Og hvad er sandheden om sundheden? SygtSund er en absurd komedie om stripfitness, dødsangst, mirakler, kys, kalorier - og familien Momsens kamp for at leve lykkeligt til
År / Udgivet:2016 /
Varighed:70 minutter
Område / Genre:Børn & unge / Socialrealisme & Debat
Medvirkende:6-9 ( 5 kvinder, 2 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:Danske Dramatikere
ISBN:978-87-7167-029-5
Locations:2
Musik:
Mere info:Forlaget, DRAMA
70251141




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
Stemme Emilie Anette Ur Jens Momsen Wilma Momsen Ana Gravid Dame Tove Nyhedsoplæser Tarmskyller Kvinde Mand Fysioterapeut Healer Fitnessinstruktør Yogalærer Stykket kan spilles af to
Uddrag
Han holdt jo op for ni år siden. De holdt endda en fest for at fejre det. Under festen var han ude at ryge to gange. Han plagede i flere måneder for at få den der hund, så han kunne få et alibi for at komme ud at ryge. Det er ikke nemt at være Jens. Men lige nu står han bare der og nyder at kunne ryge uden at blive dømt. Bare der ikke kommer en gravid og ødelægger det for ham. Så kommer der en gravid forbi. GRAVID - Ryger du? JENS - Det er mit hus. GRAVID - Jeg er faktisk gravid. JENS - Jeg står faktisk på min egen matrikel. GRAVID - Det her er faktisk luften. Luften ejer ingen. Den gravides controlmaster siger en BIP lyd. UR - Husk otte timers søvn HVER nat. GRAVID - Hvorfor skal jeg betale skat til, at du bliver syg? JENS - Hvorfor skal jeg betale skat til, at du er gravid? GRAVID - Ved du ikke, at passiv rygning faktisk er næsten ligeså farligt som aktiv rygning? UR - Husk otte timers søvn HVER nat. JENS - Sådan en har min kone også. Den driver mig til vanvid. GRAVID - Hvad med din hund? Har den ikke ret til selv at vælge? Faktisk! Den gravide går indigneret videre, Jens står med cigaretten i hånden. Kigger på hunden, kan ikke få sig selv til at tænde den. Han begynder at gå, leder efter et sted, hvor han kan ryge i fred. Det er ikke nemt. En dame dukker op, ud af intet, hun peger forarget på ham.