Henrik Ibsens forvandling

I Henrik Ibsens forvandling behandles der på dokumentarisk grundlag et dobbeltgængermotiv afspejlet i både den verdensberømte norske digters personlige liv og hans historiske skæbne som dramatisk forfatter. Ibsen traf den danske forfatter Vilhelm Bergsøe, der skrev Piazza Del Popoli i Italien i 1866 og opholdt sig sammen med dem på øen Ischia, hvor dette skuespil foregår.

Digteren Henrik Ibsen Digteren Vilhelm Bergsøe Digteren H.C. Andersen Suzannah Ibsen, Ibsens kone Den Fremmede (Ibsens dobbeltgænger)

(Dagligstuen i Villa Pisani) Suzannah: Hvor verden dog er lille! Hvordan kan det dog gå til at vi skal komme til at bo dør om dør med Dem på Ischia, hr. Bergsøe? Bergsøe: Måske er det fordi vi søger de samme steder – de historiske steder, hvor passionsblomsterne og de vilde roser slynger sig op ad de hvide søjler, søjler, dèr hvor verdenshistorien er blevet til. Suzannah: Det lyder smukt, men vi opholder os her nu mest, fordi vi kun betaler 20 francs taler tyve francs om dagen for kost, logi og det hele. Bergsøe: Jeg flyttede først ind på hotellet, men meget hurtigt stod det mig klart at jeg ikke havde råd til at bo der ret længe og så begyndte jeg at se mig om efter noget andet. Tilfældigt så jeg den lille pavillon med to værel- ser og en loggia, hvorfra der var den mest henrivende udsigt over havet. Monsieur Dombré var meget imødekommende. Suzannah: Min mand er kommet hertil for at arbejde på de sidste akter af et teaterstykke. Har han fortalt Dem om Peer Gynt ? Han har skrevet to akter færdige og planen til resten er fuldt udarbejdet. Bergsøe: Ja, i Rom har han næppe kunnet skrive. Jeg har været i Rom en gang tidligere, men blev syg og gennem en længere tid var jeg helt blind. Suzannah: Det var dog forfærdeligt. Hvad gjorde De så? Bergsøe: Jeg nægtede at give op. Lige siden min barndom har jeg lidt af en øjensygdom, som i perioder har gjort mig uarbejdsdygtig. Jeg er jo ikke født til kunstner, fru Ibsen, men er uddannet zoolog. Det at være forfatter dukkede først op, da jeg under min sygdom måtte diktere min roman ud af hukommelsen. Suzannah: Hvad hedder den?