1410 skuespil i databasen 26.04.2024

Aladdin eller den forunderlige

Martin Spang Olsen
Baggrunds information
Adam Oehlenschlägers berømte komedie, Aladdin - eller den forunderlige lampe, foreligger nu endelig i en opdateret udgave, som kan spilles af både børn og voksne. Martin Spang Olsens gendigtning har bevaret den oprindelige teksts charme og mystik, men rim og talemåder er opdateret, så alle kan være med. Aladdin er i den foreliggende version velegnet til både voksenteater, skolekomedier, dukketeater, modelteater - eller højtlæsning. Der kan nemlig være mange point at score for den voksne, der med Nourreddins rustne stemme kan deklamere: “… En skat, den største skat i verden! Så lykkedes det mig endelig, efter 40 lange års studier at afsløre hemmeligheden. Skatten ligger i en magisk grotte, dybt under jorden, tæt ved byen Isfahan. Det kan jeg læse her i de gamle hieroglyffer …” Stykket har 17 akter (eller tableauer) og varer ca. 30 minutter uden sceneskift.
År / Udgivet:2015 /
Varighed:30 minutter
Område / Genre:Børn & unge / De eventyrlige
Medvirkende:10-20 ( 10 kvinder, 7 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DRAMA
ISBN:978-87-7167-046-2
Locations:17
Musik:
Mere info:Forlaget, DRAMA
70251141




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
Sophia - visdommens gudinde Aladdin - en fattig skræddersøn Morgiane - hans mor Nourreddin - en ægyptisk troldmand Sultan Soliman - sultan over Persien Gulnare - hans datter Gulnares amme Lampe
Uddrag
3. VILD BJERGEGN - AFTEN Vi befinder os i en dal med høje bjerge til begge sider. I kongesiden ses det klippefremspring, der senere åbner sig som indgang til Vidunderhulen (indgangen kan evt. også laves gennem faldlemmen, hvis man har sådan en). Der høres cikader og sporadiske fuglelyde. Aladdin og Nourreddin ses først på bagscenen og bevæger sig efterhånden frem mod rampen. ALADDIN - (ind sammen med Noureddin) Det må jeg sige, kære fætter, du fortæller nogle spændende historier - om gamle dage og naturens kræfter. Og om fjerne lande … Jeg har helt glemt at følge med i, hvor vi går. Vi er jo kommet langt uden for byen! NOURREDDIN - Ja. Det er med vilje, jeg har taget dig med herud. Nu skal jeg fortælle dig hvorfor. Bliver du let bange? ALADDIN - Bange? Nej, aldrig. NOURREDDIN - Godt, så hør her. Hele mit liv har jeg studeret naturen og dens hemmelige kræfter. Og efter mange år har jeg fundet frem til, at lige under os er der en vidunderlig hule - den smukkeste, du kan forestille dig. Hvis du har lyst, kan jeg sige et magisk ord og åbne indgangen. Og så kan du få den vidunderlige hule at se. Desværre kan man kun gå derned én ad gangen. Men jeg har set den så tit, så du må godt gå først. ALADDIN - Det, det lyder meget mærkeligt. Men det vil jeg da gerne prøve. NOURREDDIN - Godt. Så siger jeg trylleordet om lidt, så du kan komme ned i hulen. Når du kommer ned ad den lange stentrappe, vil du se, at træerne bærer nogle smukke, strålende frugter. Dem kan du tage så mange af, du vil. Det eneste, du skal gøre til gengæld, er at hente en gammel kobberlampe med op. Den står dernede på en lille søjle. Nourreddin siger sin trylleformular, lynet slår ned. Torden. Hulen åbner sig. Aladdin springer chokeret tilbage.