Det sluttede bord (om Kierkega

Det sluttede bord - scener af Søren Kierkegaards liv er skrevet i anledning af 200 året for Kierkegaards fødsel i 2013. Stykket handler om den unge Kierkegaard og hans omgangskreds med særlig vægt på spørgsmål som familie, venner, kærlighed, penge og religion.

Digteren Henrik Hertz, kritikeren P.V. Jacobsen, digteren H.C. Andersen, kritikeren P.L. Møller, Søren Kierkegaard, pakhusforvalter Jørgensen, fru Børresen, bror P.C. Kierkegaard, kæreste Regine Olsen

Amadis: Goddag! (Han rækker Thomsen hånden) Det er mig en sand fornøjelse at møde Dem, hr.Thomsen, og velkommen i vort sluttede selskab. Jeg hører, at De har opholdt Dem i længere tid i Paris. Selv holder jeg mest af Schweiz og Italien. Det er efter min mening paradis på jord, men alligevel er Italien også et svinehul af en røverrede, hvor man til enhver tid kan risikere at blive overfaldet. Jeg længes imidlertid dagligt efter solen og varmen i disse lande, som jeg anser for mit egentlige hjem. Jeg skal sige Dem, hr.Thomsen, jeg har en svagelig natur og trives bedst i syden i modsætning til vor fælles ven translatøren. Han tåler kun 16 ¾ grad i sin stue og må fyre ekstra godt i ovnen, når hans manuducender kommer til undervisning. (Døren åbnes igen og pakhusforvalter Jørgensen træder ind og giver hver enkelt hånden, hvorefter han sætter sig ved bordet og vælter saltkarret) Jørgensen: For en ulykke, så jeg er klodset. Translatøren: Når De nu selv siger det, tror jeg minsandten også De er en klodsmajor. I går spildte De suppe på mine bukser. Jørgensen: Det er værre med saltkarret. Det bringer ulykke. Translatøren: Jeg tror ikke skæbnemagterne giver sig af med bagateller og om en jordrystelse er her jo ikke tale. (Døren går op igen og Harriet træder ind) Harriet: God aften, mine herrer og undskyld mig, at jeg kommer for sent. Jeg har haft fuldt op at gøre i retten.