1410 skuespil i databasen 20.04.2024

1789 Den franske revolution

Cathrine Fjord Amalie Hassing
Baggrunds information
Året er 1789. Barndomsvennerne Margot, Julien, Jeanne og Jean-Henri rejser fra deres lille landsbyflække til Paris. Her finder de en by under stor omvæltning, hvor fattigdom og undertrykkelse fører til et voksende had mod det privilegerede monarki. Et samfund hvor gode intentioner overskygges af magtbegær. I deres søgen efter kærlighed, magt og rigdom suges de fire venner langsomt mod deres skæbne, og da revolutionen begynder at ulme, må de alle endegyldigt vælge side. Det bliver snart klart for dem, at intet er sort og hvidt, og i kampens hede er det svært at skelne ven fra fjende.
År / Udgivet:2015 /
Varighed:90 minutter
Område / Genre:Voksne / Historiske stykker
Medvirkende:10-20 ( 5 kvinder, 9 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DRAMA
ISBN:978-87-7167-033-2
Locations:6
Musik:
Mere info:Forlaget, DRAMA
70251141




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
Mænd: Julien Charles-Henri Sanson Alexandre Marat Baron de Châlon Marqius de Saleaux Kong Louis d. 16 Hugo Christian Mindre roller: Pierre Clemence Maurice Emile Sendebud Læge Gadesæl
Uddrag
SCENE 2 Paris. En overfyldt gade. Der står en gadesælger og sælger frugt, og overalt er der et mylder af mennesker. Margot kommer ind med en taske over skulderen. Hun ser sig benovet omkring og ved tydeligvis ikke helt, hvor hun skal gå hen. GADESÆLGER - Kom og køb! Friske æbler, skønne blommer! De billigste priser i hele Paris! MARGOT - (Bevæger sig usikkert over scenen) Undskyld mig … (En mand bumper hende i hende og brummer vredt) Om forladelse … GADESÆLGER - (Får øje på hende og kalder hende hen til sig) Hvad med dig, min ven? Du ser ud som om, du kunne have brug for lidt at styrke dig på? MARGOT - (Kommer langsomt nærmere) Jo … måske … GADESÆLGER - (Skærer et stykke af en blomme og rækker hende den) Sig mig så engang, om det ikke er den saftigste blomme, du nogensinde har smagt? MARGOT - (Høfligt) Den smager dejligt. GADESÆLGER - Nu skal du høre. Jeg vil give dig et godt tilbud. Du køber tre af mine dejlige blommer, og så skal du få ét af mine flotte æbler med helt gratis! Lyder det ikke som en god handel? MARGOT - Jo, det gør det minsandten.