Hitler on the Roof

Året er 2011. Goebbels sidder i sin sønderbombede førerbunker og sender propaganda ud til hele verden via sit radioprogram "Kunst, Kultur og Kommunikation". Ind træder Tysklands mest anerkendte filminstruktør i 1930’erne, Leni Riefenstahl, og de to kaster sig ud i et dramatisk opgør om ansvar og selvcensur. Hitler On The Roof er en tragisk komedie, der forsøger at kortlægge Goebbels’ strategi for at omvende et helt folk igennem kultur- og værdikamp, og som sådan fungerer stykket også som en aktuel kommentar til kunstnere og politikeres ansvar i dag.

Dr. Joseph Goebbels Leni Riffenstahl

Støv og puds kommer væltende ned fra oven. Telefonen ringer. Stopper igen. Bomber. Musik - Brahms Lullabye op. 49. nr. 4 klinger ind. På bagvæggen projiceres hjemmevideoen af børnene og Magda. GOEBBELS - (synger) Guten Abend, gute Nacht, Mit Rosen bedacht, Mit Naeglein besteckt, schlupf unter die Deck’ Morgen frueh, wenn Gott will, wirst du wieder geweckt Morgen frueh, wenn Gott will, wirst du wieder geweckt GOEBBELS - Mein Führer, jeg er nødt til at være sammen med mine børn igen. Meine Babies. Hjælp mig, Mein Führer! Goebbels begynder at græde. Lyset blinker. En kvinde kommer til syne i det dunkle lys med ryggen til publikum. Brahms vuggevise går over i ‘Lilli Marlene’. Filmen på bagvæggen fader ud. Kvinden synger. LENI - (synger) Schon rief der Posten, Sie blasen