1410 skuespil i databasen 26.04.2024

Elsker, lever, lyver

Kristian Erhardsen
Baggrunds information
Hvordan ser ens liv ud, når man befinder sig på kanten mellem barn og voksen? Hvilke hemmeligheder gemmer man på, og hvilke løgne fortæller man om sig selv? I Elsker, lever, lyver er seks unge mennesker fanget i et ingenmandsland mellem drøm og virkelighed. De er ufrivilligt forbundet gennem et fælles traume, som pigen Amalie forsøger at fortrænge ved at få de andre til fortælle om deres liv, drømme og ønsker. En for en lægger de unge krop og stemme til hinandens livshistorier, inden traumet og den grufulde virkelighed trænger sig på og ikke længere lader sig skjule. Elsker, lever, lyver blev oprindeligt opført under titlen Fucking Aalborg på det daværende Jomfru Ane Teater i Aalborg og er baseret på mere end 100 børn og unges fortællinger og tanker om deres liv og længsler. Stykket giver plads til de unges egne ord i en fortælling om temaer som kærlighed, angst, familie, identitet og ensomhed – evigtgyldige emner der ikke kun viser os, hvad det vil sige at være ung, men hvad det vil sige at være menneske.
År / Udgivet:2015 /
Varighed:80 minutter
Område / Genre:Børn & unge / Socialrealisme & Debat
Medvirkende:6-9 ( 3 kvinder, 3 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:Danske Dramatikere
ISBN:978-87-7167-000-4
Locations:1
Musik:
Mere info:Forlaget, DRAMA
70251141




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
Amalie Lisa Julie Lasse Hassan Mark Derudover lægger Lisa, Julie, Lasse, Hassan og Mark krop og stemme til en række mindre roller og stemmer. Disse roller har ikke selvstændige navne/angivelse
Uddrag
AMALIE - Vi skal snakke om noget andet. LISA - Hvorfor skulle vi? LASSE - Der er ikke andet at snakke om. LISA - Vi snakker alle sammen om det. AMALIE - Julie snakker ikke om det. MARK - Snakker hun ikke om det? Gør du ikke Julie? JULIE - … jo. LASSE - Hvad skulle vi ellers snakke om? LISA - Os selv eller hvad? AMALIE - Ja! LISA - Det har vi gjort. HASSAN - Synes du jeg er så spændende? Er det det? MARK - Jeg har sgu ikke mere at fortælle. LASSE - Man skal kun sige noget, hvis man har noget at sige. AMALIE - Vil du ikke sige noget Julie? JULIE - … nej. MARK - Julie siger aldrig noget. AMALIE - Hold kæft, hvor er I kedelige! LISA - Ja, jeg er helt vildt kedelig. AMALIE - Har I ikke et liv? LISA - Nej, jeg er bare sådan en frisk håndboldpige. Spændende, ikke? HASSAN - Du kan ikke tåle at høre om mit liv. Så bliver du helt misundelig. LASSE - Hvis man ikke har noget at sige, så tier man stille. AMALIE - Hvad med dig, Mark?