1410 skuespil i databasen 20.04.2024

På sporet af en baggårdspuma

Jørgen Sørensen
Baggrunds information
Kabaretten er bygget over Otto Brandenburgs sange fra hans karriere gennem 40 år i dansk musik. Vi følger nogle af Ottos mange trofaste fans fra deres teenageår og til Ottos afskedskoncert på Plænen i Tivoli på hans 60 års fødselsdag. Otto Brandenburg var en af de første danske sangere, der blev udsat for teenagernes hysteriske idoldyrkelse. Hans karriere tog rigtig fart, da han gik solo efter nogle år som medlem af det utroligt populære \"boyband\" Four Jacks. Han var med i Melodi Grand Prix, han indspillede film, han introducerede twist i Danmark; og han turnerede landet - og Sverige og Tyskland - rundt. Senere fik han roller i tv-teatret og i revyer; var med i børne-tv og lagde stemme til tegnefilm for børn. Vi får i kabaretten et par timers genhør med de sjove Four Jacks sange; rock og sjælere; sømandssangene; noget Dansktop, jazz, swing, gospel og ballader samt en enkelt julesang. Ja, Otto Brandenburg favnede i sandhed vidt...
År / Udgivet:2011 /
Varighed:110 minutter
Område / Genre:Voksne / Musikteater
Medvirkende:6-9 ( 0 kvinder, 0 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:the49s.dk
ISBN:
Locations:0
Musik:
Mere info:JørgenJ, Sørensen
the49s.dk



http://the49s.dk
the49s@the49s.dk
Rolleliste
Personer Gennemgående figurer, der bliver ældre gennem scenerne: - Far (er politibetjent) - Datter 1: Susanne - Datter 2: Birgitte - Datter 3: Hanne Øvrige - Kvinde: Mor (scene 1, 2 & 7),
Uddrag
Scene 1 (ca. 1957) Stue med en radio på et radiobord. Lænestol og små stole. Der lyttes til Giro 413. I baggrunden spilles lige nu noget med Holger Fællessanger, f.eks. ”Der går altid både tilbage”. Far i lænestol med avis. Mor og pigerne kommer ind. Mor Tak for hjælpen med opvasken, piger... Hanne Og tak for mad, mor... (de sætter sig alle med et blad, håndarbejde, lektier...) Mor (drømmende) Åh, synes I ikke han synger godt? Susanne Åh mor... Han er da gammel... Far Må jeg så lige være fri! For gammel til hvad? Han er da ikke ældre end mig... Holger Fællessanger! Susanne Det er jo ikke dig, der synger, far... Mor Nej, heldigvis... Hanne Jamen, den musik... den er da lidt gammeldags... Far Det er i hvert fald bedre end det... abekattemusik... de unge mennesker spiller nu om dage... Mor Og så alt det ballade, de laver... Birgitte Hvem laver ballade? Far Til de der... koncerter... Guderne må vide, hvorfor de kalder det ”koncert”... Det lyder mere som noget fra en grisestald... Mor Så, lyt nu til musikken... Og du skal ikke være næsvis, Birgitte... Det passer sig ikke... (De tre døtre får himmelvendte øjne, og ryster på hovedet. Telefonen ringer. Faren tager den ) Far (i telefonen) Hallo... Pokkers også... Hvor... Det var da underligt... Ja, jeg kommer... Mor (nysgerrigt) Hvad var det, Herbert? Far (rejser sig, tager politijakke på) Der er en puma løs... Vi fik en anmeldelse her sidst på formiddagen... Den er set i en baggård nede i byen... Så jeg skal af sted hurtigst muligt... Mor Det var dog forfærdeligt, Herbert... Og så lige her i byen...