Rindal

Smagsdommeriets æra er forbi. Nu er det hatteda-men, kultureliten og de navlepillende kunstneres tur til at lytte. Det er slut med klatmalerier, krimskrams og gøglerier på statens regning. Nu slår folket tilbage. Teaterstykket "RINDAL - 8 billeder" er en historie om finkulturens fjende og folkets helt Peter Rindal. Lagerforvalteren, der i arbejdernes navn rejste sig mod det herskende parnas til kamp for borgernes skattekroner. Manden, der i protest mod statens rolle som kunstmæcen stillede sig i offentlighedens skudlinje. Mennesket, der selv endte som en isme. Med kultursnobben, småborgeren og en brølende kronhjort under armen inviteres man til en fælles-rundvisning i og omkring værket RINDAL - et sammensat billede af en stærk tro på retfærdighed, en stemme, der turde råbe op og et misforstået menneske, der kæmpede for demokratiet og på sin helt egen måde elskede kunsten. Kan vi overhovedet bruge kunsten til noget som samfund, fællesskab og individer? Dramatikeren Tomas Lagermand Lundme blev Reumert-nomineret som årets dramatiker 2014 for teksten til forestillingen.

Medvirkende Maja Frank Jesper Teksten er for tre medvirkende. Her navngivet Maja, Frank og Jesper. I bund og grund kan de tre hovedroller lige så vel hedde Adam, Betina og Carsten. Teksten

TREDJE BILLEDE MAJA - Mærk mine hænder. Nu har jeg virkelig vænnet mig til kulden. Journalister fryser altid. FRANK - Godt. Så kan vi endelig begynde. JESPER - Med hvad? FRANK - Vend dig om. Jesper, vend dig nu om. MAJA - Jeg står jer. Hvem er jeg? FRANK - Du er journalisten, Maja. Her. Tag denne her. MAJA - Hvad er det? FRANK - Vi siger, det er mikrofonen. Du kommer fra Danmarks Radio. Ja, dengang hed det stadig Danmarks Radio. Det var selve statsradioen. Man havde ikke andre muligheder end at lytte til den. MAJA - Mikrofoner er bedre end pistoler. Man kan true folk helt vildt med dem. FRANK - Ikke begynd på det nu. Det kommer vi også til. Nu taler vi i en anden tone. Vi taler på en anden måde. Om en anden tid. Vi er i 1964. MAJA - Det er før blomsterbørnene. JESPER - Tal ikke om børn. Ikke nu. De er stadig uskyldige. FRANK - Landets første kulturminister hedder Julius Bomholt. Han ser sådan her ud. MAJA - Hvordan? FRANK - Sådan her. Som mig. Se. Jeg er Julius. JESPER - Jeg vil også se. FRANK - Nej. Du ser ingenting. Du er på arbejde. Du står der. Du er lagerforvalter. JESPER - Typisk det blev mig. FRANK - Du er sur. JESPER - Det er da klart. Jeg bliver aldrig noget af det sjove. FRANK - Men du er sur. På mig. Jeg er landets kulturminister, der har skabt Statens Kunstfond. Du finder dig ikke i det. Du starter en underskriftsindsamling på fabrikken. Imod mig. Imod det, der går under navnet: STATENS KUNSTFOND.