1410 skuespil i databasen 25.04.2024

Had og Huse

Robert Reinhold
Baggrunds information
Det nybagte forældrepar Frederik og Anne er i færd med at få bygget det hus færdig, som skal danne rammen og deres fremtidige familieliv. I mellemtiden har de indlogeret sig på en gammel gård hos Frede-riks alkoholiserede mor og dennes misantropiske søster. Men fødslen af den lille nye pige er – viser det sig – ikke den lykkelige begivenhed, som man kunne ønske sig.
År / Udgivet:2015 /
Varighed:75 minutter
Område / Genre:Voksne / Familie- & Kønsroller
Medvirkende:3-5 ( 4 kvinder, 1 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:Nordiska
ISBN:978-87-7865-953-8
Locations:1
Musik:
Mere info:Forlaget, DRAMA
70251141




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
Personerne Margrethe, 62 år. Elin, 65 år. Frederik, 45 år. Anne, 30 år. Handlingen udspiller sig på Margrethe og Elins forfaldne husmandssted på landet.
Uddrag
Et halvt år efter. Frederik ryger og støvsuger. Elin ind. ELIN - Jamen lille Fredse dog? Du går jo og ryger. Det må du jo ikke. Det ved du jo godt. FREDERIK - Ja. ELIN - Det er ikke godt for dig. Heller ikke for den lille. FREDERIK - Hold nu op, mor. Hun er seks måneder gammel og ligger ude i barnevognen. Hun holder nok til at jeg ryger mig en smøg inde i stuen. ELIN - Der kan også komme gløder op i støvsugeren. Og du lægger måske ikke engang mærke til det. Og så ligger de der i posen og gløder uden at du ved det. Og om natten imens I ligger og sover begynder det hele pludselig at brænde. Du vil aldrig kunne tilgive dig selv. Hvis det hele brændte ned, imens du bare lå og sov. FREDERIK - Mor. Der kommer ikke gløder op i støvsugerposen. Og det hele begynder ikke lige pludselig at brænde, bare fordi jeg ryger en smøg imens jeg støvsuger. Det ved du godt. ELIN - Det ved du da ikke noget om. Da Hermansens gård brændte ned var det også på grund af en cigaretglød der havde ligget og ulmet ude i stalden hele dagen. FREDERIK - Det ved du ikke noget om, mor. Du ved da ikke om det var en cigaretglød. Det var højst sandsynligt en kortslutning i de elektriske installationer. Det plejer det at være. ELIN - Jo, jeg ved. De fandt et cigaretskod i asken, da stalden var brændt ned. Og du ved godt at Hermansen var storryger. FREDERIK - Du er sikker på at det ikke var en af køerne? ELIN - Ja, lav du bare sjov. Men når du står midt i ulykken, så er der ikke så meget af grine af. FREDERIK - Nej. Men nu er jeg også færdig. Frederik slukker cigaretten. ELIN - Ja, men du tænder vel snart én igen. Du er jo ligeglad med hvad jeg siger. Men hvad med den lille? Har du tænkt på hende? FREDERIK - Får jeg lejlighed til andet?