Das Unheimliche

I et arkitekttegnet hus tæt ved skov og strand bor mor Elsa, far Kevin og sønnen Uri. Elsa er selvstændig, Kevin er læge, og Uri er overset og indelukket. På overfladen en ganske almindelig dansk familie. Indtil den dag, hvor Uri har fødselsdag, og det hjemlige begynder at revne. Små sprækker begynder at vise sig… Og da Kevins gamle underviser fra universitetet dukker op, begynder sprækkerne for alvor at udvide sig...

Uri Elsa Kevin Humpher

Uri kommer ind på scenen. Han har en tegning og en diktafon med sig. URI - Jeg vil gerne fortælle jer en historie. Den ser sådan her ud. Jeg har selv tegnet den. Og historien. Den begynder med denne her. Han holder diktafonen frem. URI - Min diktafon, som jeg får af Kevin, min far, i 10 års fødselsdagsgave. ”Så kan du optage din egen historie!” Siger han da jeg pakker den op. Kevin er læge. Han bruger selv sådan en magen til nogen gange på sit arbejde. Eller har brugt. Jeg tror ikke han gør det så meget mere, jeg tror måske det her er en han engang har brugt og som han så har taget med hjem fra sit arbejde og givet til mig. Uri tænder kort diktafonen, som afspiller et glimt af Humphers stemme. URI - To sekunder ... jeg skal lige spole den tilbage. Tænder så igen. Vi hører Uris stemme som 10-årig. Han går omkring. Han taler selv med ind over mens han lytter til sig selv på diktafonen. URI - Det her er min historie. Jeg er en dreng, der hedder Uri. Uri betyder ”hans lys”, siger min mor. Jeg har altid tænkt ”hvis lys”? Jeg fylder 10 år i dag. Jeg har fået den her diktafon som optager det jeg siger lige nu og her i fødselsdagsgave af Kevin. Af Elsa fik jeg tegnegrej. Jeg kunne se at det var købt i et supermarked, måske på vej hjem fra arbejde i går. Det gør ikke noget. Hun har nok haft for travlt til at nå i andre butikker. Jeg er jo meget glad for det alligevel. Måske får jeg flere gaver om lidt når de kommer hjem. Vi skal have lagkage og hjemmelavet pizza. Her er badeværelset. Nu tisser jeg. Lyden af Uri der tisser. URI - Øjeblik. Jeg lægger lige diktafonen. Hvordan ser badeværelset ud? Øhm ... der er et toilet. Det er det som jeg tisser på lige nu. En håndvask. Et bad. Og et badeforhæng. Som er trukket for. Nu trækker jeg ud i toilettet. Nu går jeg hen mod badeforhænget. Er der mon nogen inde bag ved? Uri laver psyko-gyserfilmslyde og griner. URI - Jeg kommer nærmere badeforhænget. Jeg er næsten helt henne ved badeforhænget nu. Rækker en hånd frem. Trækker det til side. Ahhhhhh!!! Uri griner på optagelsen. Samtidig hører han rigtigt en lyd. Slukker diktafonen. URI - Hvad var det? Uri går forsigtigt og angstfyldt mod vinduet. URI - Nå. Det er Kevin, der kommer hjem fra arbejde. Så må jeg hellere liste mig ind på mit værelse og lade som om jeg laver lektier. I virkeligheden hører jeg musik og tegner. Men det opdager de aldrig. De tjekker mig ikke. Uri tager sit tegnegrej under armen, og tager sine høretelefoner på og forsvinder et sted i mørket. Han glemmer diktafonen. Kevin