F.U.C.K. Mozart
Lars Svendsen
Baggrunds information
Stykket foregår i en futuristisk og totalitær verden, hvor alt kunst er forbudt og betegnes som farligt.
Der af titlen F.U.C.K. (Forbyd, Undertryk, Censurer Kunst.) Mozart.
I stykket følger vi en gruppe kunstnere der mødes hemmeligt for at dyrke deres store passion Opera, i en gammel nedlagt cabaretsal.
Gruppen må leve under jorden, da de forfølges af det hemmelige politi.
Stykket tager en drejning da der lige pludselig dukker en ung og såret mand op og bygningen stormes af det hemmelige politi, anført af den kyniske politichef Sral.
Stykket er skrevet for de 10 - 14 årige og har spillet i Karolinelund i Aalborg, og var et samarbejde mellem Symphonien og Det Hem’lige Teater.
Varighed: ca. 60. Min.
2 locations
Der medvirker 4 Operasangere, og 10 skuespillere, samt 3 musikere i forestillingen.
Rolleliste
Hertz
Hi-Fi
Tone
Operasangere:
Dacapo (Gentag)
Fuga (Flugt)
Presto (Hurtig)
Buffo (Morsom)
Tre musikere
Neo - Undviger
Operapoliti:
Tek
Yuki
Cyron
Bitz
Emo
Sral - Politichef
Uddrag
Publikum, musikere og Tone og Hertz er netop ankommet
til salen. Der ligger en tildækket person på et bord oppe på scenen.
HERTZ - Så er vi her. Nu skal I bare sætte jer ned og nyde det. Bare roligt det er slet
ikke farligt ...
TONE - (Hyletone) Der ligger et lig oppe på scenen ...
HERTZ - Lad da vær med at sige sådan noget pjat ... Jeg prøver på at få dem til at
slappe af ...
TONE - Men der ligger altså et lig deroppe alligevel.
HERTZ - Synes du ikke, at de stakler er blevet skræmt nok i dag? Selvfølgelig ligger
der ikke et ... (Vender sig) Du store Tannhäuser, der ligger et lig på scenen ...
TONE - (Hyletone).
HERTZ - Der må være en logisk forklaring på det her .... (Går forsigtigt derop).
TONE - Det kan også bare være at de har udbygget
ritualet ...
HERTZ - Umuligt ... Så ville jeg jo være den første til at få det af vide ... Ingen panik.
Der må være en logisk forklaring ... I skal ikke være bange.
Liget rejser sig langsomt med lagnet over hovedet. Hertz og Tone skriger. Hi-Fi der
har hørebøffer på rejser sig og tager lagnet af.
HI-FI - Er de gået?
HERTZ - Sig mig er du fuldstændig sindssyg?
HI-FI - Jamen jeg hørte jo, at I snakkede med OperaPolitiet og så tænkte jeg, at jeg
hellere måtte spille død for en sikkerheds skyld, hvis de gik med ind.