Skovtrolden

Skovtrolden – en komedie i fire akter – er lettere i to-nen end Tjekhovs mere kendte stykker. Den har oven i købet en ”happy ending”. Men stykket er fyldt med alt det, der gør Tjekhov elsket og beundret som dramatiker: de hurtige præcise karaktertegninger, den nagende følelse af liv, der går til spilde, de komisk pinagtige – og de pinagtigt komiske – situationer… Skovtrolden er et af Tjekhovs tidlige skuespil – aldrig tidligere udgivet på dansk. I stykket tager Tjekhov ”hul på” mange af de store menneskelige temaer, der optog ham i hele hans forfatterskab. Tjekhov skrev senere i sit liv Skovtrolden om til mesterværket Onkel Vanja.

Aleksandr Vladimirovitj Serebrjakov – pensioneret professor Jelena Andrejevna – hans hustru, 27 år Sofja Aleksandrovna (Sonja) – hans datter af første ægteskab, 20 år Marja Vasiljevna Vojnitskaja –

Scene 6 De samme samt Serebrjakov, Marja Vasiljevna, Vojnitskij med Jelena Andrejevna under armen, Sonja, Julija. JULIJA (kysser Sonja) – Min kære! Min kære! ORLOVSKIJ (kommer hen til dem) – Sásja*, goddag, min ven, goddag! (Udveksler kys med professoren). Er du rask? Gudskelov! SEREBRJAKOV – Og du, gode ven? Du ser ud til at være i fin form! Jeg er meget glad for at se dig. Er det længe siden, at du er kommet? ORLOVSKIJ – I fredags. (Til Marja Vasiljevna). Márja Vasíljevna! Hvordan har De det? (Kysser hendes hånd). MARIJA VASILEVNA – Min kære ven ... (Kysser ham på panden). SONJA – Kære gudfar! ORLOVSKIJ – Sónetjka, min skat! (Kysser hende). Min lille due, min lille kanariefugl ... SONJA – Dit ansigt er som altid rart, følsomt og mildt ... ORLOVSKIJ – Du er blevet stor, er blevet smuk, er blevet mandbar, min skat ... SONJA – Hvordan har du det ellers? Er du rask? ORLOVSKIJ – Som en havørn! SONJA – Du er helt super, gudfar! (Til Fjodor Ivanovitj). Og den unge tyr her har jeg slet ikke set. (Udveksler kys med ham). Du er helt solbrændt, og som du er groet til i skæg ... en rigtig edderkop! JULIJA – Min kære! ORLOVSKIJ (Til Serebrjakov) – Hvordan går det, min ven? SEREBRJAKOV – Det går sådan lige ... Hvad med dig? ORLOVSKIJ – Hvad kan jeg sige? Jeg lever! Godset har jeg overladt til min søn, mine piger har jeg giftet bort til gode mænd, så nu findes der ikke noget menneske så frit som mig. Jeg går rundt og nyder det. DJADIN (til Serebrjakov) – Det behagede Deres højvelbårenhed at komme lidt sent. Temperaturen i pirogen er allerede faldet betydeligt. Må jeg præsentere mig: Iljá Iljítj Djádin, eller, som nogle ganske skarpsindigt siger det på grund af mit koparrede ansigt, Vaffel. SEREBRJAKOV – Glad for at hilse på Dem. DJADIN – Madame! Mademoiselle! (Bukker for Jelena Andrejevna og Sonja). Alle her er mine venner, Deres højvelbårenhed. Engang havde jeg et stort gods, men af familiære grunde, eller som man siger det i lærde kredse, af grunde, som redaktionen ikke er ansvarlig for, måtte jeg overlade min del til min kødelige broder, som ved et uheld kom til at miste halvfjerds tusinde rubler, som tilhørte staten. Min profession er at udnytte de stormfulde elementer. Jeg tvinger stormfulde bølger til at få hjulene på møllen, som jeg har lejet af min ven Skovtrolden, til at køre rundt.