1410 skuespil i databasen 19.04.2024

Café Rådhuset

A.H. Søboe
Baggrunds information
Forestillingen – en komedie med kant – foregår i Café Rådhuset, der er et almindeligt værtshus af den slags, som der findes mange af rundt om i dagens Danmark. Her diskuterer stamgæsterne store og små begivenheder og bekræfter hinandens holdninger og synspunkter. Café Rådhuset, som stamgæsterne kalder Huset, ejes og drives af Ingse. Tre ‘profiler’, Petter Put, Biskoppen og Tilflytteren, sidder som sædvanlig sidst på eftermiddagen ved deres stambord. De snakker og brokker sig, sådan som mænd ofte gør det, når de næsten er kommet gennem dagens ølration. Petter Put er en afslappet kontanthjælpsmodtager med skarpe holdninger og synspunkter. Biskoppen er en selvhøjtidelig, charmerende, gammeldags plattenslagerTilflytteren er en desillusioneret, initiativløs DJØF’er, som er ved at forsumpe ligesom de andre. Blandt stamgæsterne er også Store, en håndværker med lavt selvværd og som ikke evner at beholde et arbejde, samt Belle, en moden kvinde som kæmper for at skabe sig et nyt ståsted i livet. Stamgæsternes livsform og samfundskritiske holdninger udfordres, da en yngre kvinde dukker op og viser sig at repræsentere en ny tid med andre værdier og normer. I forestillingen er indlagt 10 kendte sange, som publikum kan synge med på. Stykket kan også ses som en beskrivelse af dagens Danmark.
År / Udgivet:2014 /
Varighed:85 minutter
Område / Genre:Voksne / Lystspil, Komedie & Farcer
Medvirkende:6-9 ( 3 kvinder, 4 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:Forlaget Søboe
ISBN:978-87-997346-4-1
Locations:0
Musik:
Mere info:Allan, Søndervang
Forlaget Søboe
Andekæret 101
5300 Kerteminde
51183887
www.soeboe.dk
allansondervang@gmail.com
Rolleliste
Petter Put (snavset skjorte, grøn overall, sorte træsko og kasket – noget usoigneret – midt i 50’erne). Stykkets centrale person, en alkoholiseret, afslappet kontanthjælpsmodtager. Han er forestillin
Uddrag
Første akt – scene 1 Ingse bag baren, Biskoppen, Petter Put og Tilflytteren sidder ved stambordet. De har hver en bajer i hånden, og på bordet står der seks tomme flasker. Petter Put Jeg skal arbejdsprøves igen – det er – tredje gang! Totalt spil af tid! Tilflytteren For dig, ja – men ikke for Systemet, du holder jo hjulene i gang – og det er en positiv ting! Biskoppen Sådan er det, mit barn – det offentlige skal have klienter og helst mange. Glæd dig over, at du er med til at holde dem beskæftiget nede på rådhuset! Petter Put Jeg gider ikke være beskæftigelse for offentligt ansatte! Tilflytteren Hvor skal du arbejdsprøves – hvor har du været tidligere? Petter Put Første gang var jeg ude som skorstensfejer – mig, som ikke kan ikke tåle højder og bliver svimmel, så snart jeg står op og ikke har en flaske at støtte mig til! Anden gang sendte de mig ud til en danseskole – hvad gi’r I – en danseskole! Og nu vil de have mig ud til en bedemand – men jeg er altså ikke død endnu! (Der grines). Jeg foreslog hende ellers det nye Microbryggeri, I ved – men mokken mente, at jeg var overkvalificeret til Microbryggeriet! Så spurgte jeg, om hun ikke kunne arrangere et job på Albani! Hun røg sgu helt op i loftet – jeg sku’ satanedme ikke sidde der og tage pis på hende! Tilflytteren Vær du glad for, at nogen vil hjælpe dig! Petter Put Mit mål her i livet behøver jeg ikke hjælp til at nå – lidt flere kontanter, måske – men andet – ellers tak! Biskoppen Kæreste barn, du ved godt – hvis du føler efter i dit hjerte – at Systemet altid vil os det bedste og aldrig svigter os! Petter Put Hvorfor udbetaler de så ikke en ordentlig løn, det er jo kun lommepenge, jeg får! Det rækker ikke engang til en brandert en gang om måneden! Er I tilfredse med det, Systemet giver jer – om jeg må spørge? Biskoppen Det kunne have været bedre, men som du ved – det er vanskelige tider, og de siger, at der skal spares!