1410 skuespil i databasen 19.04.2024

Et hul i Himlen

Marie Markvard Andersen
Baggrunds information
”Et hul i himlen” er et forsøg på at skabe et nyt type manuskript, som kan bruges af skoler, teatre og teaterforeninger, der gerne vil iscenesætte en forestilling med en allerede fastlagt historie og dramaturgi, men som også ønsker at være aktive medskabere af manuskriptet undervejs i prøveprocessen. Derfor er manuskriptet ikke bare et manuskript, men et inspirationskatalog til at arbejde tematisk, improvisatorisk og publikums-inddragende med temaet og historien. Historien tager udgangspunkt i temaet Angst, og handler om en lille by, hvor der pludselig opstår et hul i himlen. Alle bliver grebet af angst, og ingen ved, hvad hullet betyder. Er det et terrorangreb, eller en klimakatastrofe? Er det gud eller rumvæsner, der er på spil? Er det nogens skyld, og hvordan kan hullet repareres? En gruppe modige børn rejser afsted for at finde nogle svar, mens byens indbyggere bliver mere og mere bange. Stykket kan opføres af børn, eller børn og voksne, og kan spilles af 25-100 medvirkende. Der er mulighed for at arbejde med 4-20 locations. Stykket kan vare fra 1-3 timer.
År / Udgivet:2014 /
Varighed:60 minutter
Område / Genre:Børn & unge / Temaspil
Medvirkende:> 20 ( 10 kvinder, 10 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DRAMA
ISBN:978-87-7865-938-5
Locations:4
Musik:
Mere info:Forlaget, DRAMA
70251141




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
25-100 medvirkende
Uddrag
Aggers fødselsdag (Kan evt foregå et andet sted end på hovedscenen.) Viranda og Valle ankommer til Aggers fødselsdag. Agger sidder nedenunder et bord med dug, der er pyntet med serpentiner, servietter og flag. Viranda: TILLYKKE AGGER! Jeg har en gave med! Valle: Hurra! Den er også fra mig, selvom dumme Viranda ville være den, der gav dig den. Vik: (løfter dugen) Hvorfor sidder du inden under bordet, Agger? Agger: Har I ikke hørt, at der er kommet et hul i himlen? Det er alt sammen meget farligt!! Uhh, jeg tør slet ikke holde fødselsdag! Prille: (kommer ind med en kage) Kom nu ud med dig! Det er bare noget sludderpressen har fundet på alt sammen. Vik: Vi har taget en gave med til dig, som du garanteret vil kunne lide. Valle: Det er en beskyttelseshjelm! Viranda: Dit fjols, man siger ikke hvad der er inde i en gave! Agger: (kravler ud fra under bordet.) Hvis det er en beskyttelseshjelm, så tør jeg godt! (pakker gaven op) Nææ! En beskyttelseshjelm! Det var jo lige hvad jeg ønskede mig! (tager den på) Prille: Der er kommet et brev til jer.