1410 skuespil i databasen 20.04.2024

Sommerhuset

Magnus Berg Thea Kulavig
Baggrunds information
Johannes har inviteret sine fire bedste venner i sommerhus. Therese, Filippa, Christian og Adam. De troede hver især, at de skulle være alene med ham, men nu er de fanget i hinandens selskab. Fire mennesker et øde sted, tæt ved skov og strand. Og lige så meget de holder af Johannes, ligeså lidt bryder de sig om hinanden. Den første aften ender i en voldsom druktur. Den næste morgen er Johannes væk. I denne komedie, følger vi de fire karakterers forsøg på at opstøve Johannes. Gennem hurtig dialog, rekonstruktioner, rollefordoblinger, genremiks og humor genskabes aftenen forinden, og hemmelighederne vælter ud af skabene.
År / Udgivet:2014 /
Varighed:70 minutter
Område / Genre:Voksne / Lystspil, Komedie & Farcer
Medvirkende:3-5 ( 2 kvinder, 3 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DRAMA
ISBN:978-87-7865-936-1
Locations:1
Musik:
Mere info:Forlaget, DRAMA
70251141




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
Johannes Therese Filippa Christian Adam
Uddrag
META FILIPPA - Et sommerhus seks timer fra København. Skov, strand, nåletræer, grusvej. En tilgroet have med et gammelt redskabsskur. Indendørs. To værelser med køjesenge, et med dobbelt. En sofagruppe, i brunt læder. Et køkkenalrum med fyrretræsvægge. 60’er køkken. Et bord. Fem stole. Fem tallerkener, en ubrugt. Fire kartoner rødvin, posen flået ud af pappet. En tom kaffekande. En fletkurv med et halvt rundstykke. Våde serpentiner, et fyldt askebæger, en smeltet mellemlagret danboost og en halvtom flaske vodka. Den billige fra Fakta. Rullepølse. Juice med frugtkød. Christian. Therese. Adam. Filippa. NUTID THERESE - Vent lidt. CHRISTIAN - Hvad? THERESE - Jeg brækkede mig altså ikke. CHRISTIAN - Det gjorde du. THERESE - Det gjorde jeg ikke. CHRISTIAN - Det er jeg rimelig sikker på, at du gjorde. THERESE - Det er meget muligt, men det gjorde jeg altså ikke. ADAM - Jeg tror altså ikke, at Therese brækkede sig. THERESE - Det gjorde jeg ikke. CHRISTIAN - Nå. Men hun lå sgu da der nede på gulvet. ADAM - Ja, det gjorde hun. CHRISTIAN - Og brækkede sig. THERESE - Jeg brækkede mig ikke. CHRISTIAN - Ok, så brækkede du dig ikke, men du lå der nede på gulvet. FILIPPA - Jeg kyssede altså ikke med Adam. THERESE - Hvorfor skal du sige, at jeg lå og brækkede mig når jeg ikke lå og brækede mig? CHRISTIAN - Jeg siger det bare som jeg husker det. THERESE - Som du husker det. Flot. Hvad lavede du selv? CHRISTIAN - Hvad? THERESE - Mens alt det her foregik, hvad lavede du selv? CHRISTIAN - Det ved jeg sgu da ikke. THERESE - Det ved du ikke? CHRISTIAN - Nej, det ved jeg ikke.