Camelot

Kong Arthur samlede det splittede og krigshærgede land og skabte mønsterriget CAMELOT. Som tegn på rigets enhed og fred, indstiftede han ridderordenen DET RUNDE BORD, som mange legender beretter om. Men bag ved myten om riget CAMELOT´s storhed og fald, bag legendernes og gobelinernes filigran af fortællinger om den gode kong Arthur, og den onde heks Morgana, skjuler sig en historie om en bror og en søster, som elskede hinanden…

Arthur Morgana Parsifal Den Sorte Ridder Døende mand Troubadur Fruen fra Søen Kvinde Guinevere Merlin Lancelot

Morgana - Ja, Arthur, her er jeg! (Lyder dobbelt fra spejlet og fra Morganas mund). Fruen - I to er to i skind og ben men dog, i hjertet evigt een Glem aldrig det, Arthur! Arthur - Hvordan skulle jeg nogensinde kunne glemme min søster? Fruen - Sværg. Arthur - Men ... Fruen - Sværg, Arthur. Ved din mor og faders grav. At du aldrig vil glemme Avalon og din søster, Morgana. Arthur - (falder på knæ) Jeg sværger. Fruen - Hil kongen! De to kvinder forsvinder ud i søen. Morgana vender sig og smiler og vinker til Arthur. Arthur - Nej! Elverne - 5. Ved Sommersøens vande Nu broder alene sad For skæbnesyn og sande de to måtte skilles ad. Hil kongen af landet Camelot for ære og guld. Sangen lyder svagere og svagere ... 2. akt Sangen forstummer, søen forsvinder og der bliver tåget/gråt omkring Arthur. Man hører klagende menneskestemmer. En såret mand træder ud af tågen Manden - (griber fat i Arthur) Hjælp mig, Åh hjælp mig dog ... Jeg dør ... Arthur - (prøver at komme fri af mandens greb) Nej, lad mig være! Manden - De Sorte Riddere ... de plyndrer og dræber ... alt og alle ... Hjælp mig! Han klamrer sig til Arthur. Arthur prøver at gøre sig fri. Til sidst må han skubbe den døende fra sig. Arthur løber væk og vil gemme sig, men støder ind i en kvinde, der farer sammen, som et skræmt dyr. Kvinden - Nej! Du må ikke! Skån mig!