Drøm om efteråret

På en kold efterårsdag mødes en kvinde og en mand tilfældigt på en kirkegård. De udtrykker gensidig forundring over mødet, samler småsten op, læser på en gravsten, gentager deres forundring, glatter buk-sebenene over støvlerne, rykker livremmen bedre op om maven og gentager endnu en gang deres forundring og endnu en gang! Der går lang tid, før ordene siger andet end almindeligheder, men i de pinagtige, overtydelige, almindelige gebærder ligger et overskud af to menneskers følelser for hinanden. De tiltrækkes og frastødes af hinanden i et spil, hvor udtalelsen af ethvert ønske og enhver følelse bliver latterlige i deres egne ører. De er åbenlyst forelskede, men han er gift og har et barn.

Mand Kvinde Mor Far Gry

MAND Sådan noget kan man vel ikke sige KVINDE Jamen vil du Hun trækker armen til sig MAND oprigtigt Jeg har savnet dig ofte KVINDE Ja Kort pause Du ja jeg tænkte jo at jeg måske ville møde dig da jeg gik ud Det er sandheden Jeg tænkte det helt klart Jeg vidste at jeg ville møde dig Er det ikke mærkeligt Manden nikker Meget mærkeligt MAND Skal jeg fortælle dig noget Han ser lige på hende og hun nikker Da jeg stod og så op gravstenen derovre før du kom den hvor der stod et eller andet med von Obstfelder på da tænkte jeg på dig Det er meget mærkeligt Jeg stod der og savnede dig Lidt entusiastisk Vi har ikke set hinanden i lang lang tid og så mødes vi her i efterårsmørket på en kirkegård og det lige efter at jeg har stået og tænkt på dig savnet dig Kvinden går lidt væk fra ham, standser Af og til om aftenen når jeg ligger i min seng på sofaen kan jeg mærke at du er der Det er tosset Sådan er det stadig ikke så ofte måske nu længere men af og til Du ligger ligesom tæt ind til mig og jeg holder om dig Det er sandt Jeg har tit tænkt på om du også kan mærke at du ligesom ligger tæt ind til mig mener jeg Hun nikker Det kan du KVINDE Ja Pause MAND går hen til hende Men det er nok bare fornemmelser noget vi bilder os ind Hvis vi ser på hende du og jeg slog os sammen så ville al den slags forsvinde alt ville blive slid og besvær og efter nogle år ville vi ikke være sammen mere Vi kommer bare til at gå hver til sit alligevel som alle andre Det er sådan det er KVINDE Måske MAND Ja KVINDE lidt ked af det Sådan er det og sådan er det ikke selvfølgelig MAND Måske KVINDE Må jeg røre ved dig Han nikker, hun går hen og rører forsigtigt ved hans hånd, de ser på hinanden Godt Ikke Han nikker Det iler gennem mig