Diva min

En fejret operadiva har netop været på scenen i en europæisk storby. Udmattet efter forestillingen ankommer hun til sit hotelværelse, for at slappe af og hvile ud efter sin præstation i operaen ”Ødipus”. Pludselig står en ung mand i rummet. Er det roomservice? Men roomservice plejer vel at banke på? Hvem er denne unge fremmede, hvad vil han, og hvorfor ved han tilsyneladende meget mere om hende, end hun selv gør? ”Diva Min” er en fortælling om længsel, selvfornægtelse og modernismens fremmedgørende magt.

Diva Piccolo

DIVA - Mig? ... Jeg har overhovedet ikke ... PICCOLO - Og det er De sikker på? ... DIVA - Ja det er jeg da ... PICCOLO - Jeg mener bestemt, det var Dem, jeg havde i røret ... men det behøver ikke være nu. Jeg kan komme igen om ... skal vi sige, om en time? Eller en halv? En halv er fint! DIVA - Nej for Guds skyld, så få det da endelig overstået ... Jeg ville måske bare have værdsat en henvendelse fra receptionen, når nu det ikke kan være anderledes ... PICCOLO - Jamen det kan sagtens være anderledes. Sagtens! ... DIVA - Så hold dog op med al den kryben! ... Kom nu ind! Gør hvad du skal gøre, så jeg kan få fred. (Piccolo går ind i rummet igen. Slår stigen ud og træder et par trin op). DIVA - (forts.) Det er meget muligt, at jeg er et overvældende bekendtskab, men derfor behøver du jo ikke tage skikkelse af en vandmand, vel? Ja, for jeg regner med, at du ved hvem jeg er? ... PICCOLO - Jeg ved man kalder Dem, Diva ... nede i receptionen. DIVA - Jaså, men det er vel heller ikke helt forkert ... og hvad kalder man dig nede i receptionen? PICCOLO - ... bare ... Piccolo. Men De kan kalde mig ... DIVA - Piccolo rækker. (Diva sætter sig igen. Skænker sig et glas hvidvin mere (lyden opeksponeres). Studerer et øjeblik den unge mand, der mangler hænder, og et kort øjeblik strander med en el-pære i munden. Forlegen tager han den ud og forsvinder om bag gardinet for at udføre sit arbejde. Går i det følgende flere gange frem og tilbage mellem sin taske på scenen, og det reelle arbejde bag gardinet).