Kærligheden vender tilbage

\"Vivian Nielsens skuespil handler om festen før et bryllup efter devisen: først fest, så bryllup, så arbejde. De er fire par af fire forskellige køn og alle sammen venner, der i fire stadier gennemspiller kærlighedens væsen: De forelskede, brudeparret, de gifte og de skilte. Ingen kan vide sig sikker, de flyder ud og ind af hinanden på jagt efter det samme. Et meget originalt, begavet og underholdende drama.\"

Benjamin Ambrosius Katarina Oliver Oline Angelica Josephine Constantin

1. dans En have. Det er aften. Der er døre ind til huset bagved og en trappe op til en balkon. Der er bryllupsfest i huset. Haven er pyntet med farvede lys. Benjamin ind. BENJAMIN - Jeg tror ikke på dem. Ikke over en dørtærskel. Se nu Katarina! Der er ikke den mand i selskabet, hun ikke har ligget med. Og så blev det pludselig Oliver. Guderne må vide hvorfor! Men Katarina og Oliver skal giftes. I morgen. De’t jo så moderne. De afviger kun fra normen ved at holde festen i dag. For det har Katarina ret i: Først har man fest, så bliver man gift, og så kommer arbejdet. Ambrosius ind på balkonen. AMBROSIUS - Luft, luft, luft - de danser, som sku’ de dø i morgen. Og hvorfor ikke? Leve livet, når det er der, med dem, der er, hvor man selv er. En myg flyver jo heller ikke jorden rundt for at finde en at stikke - men, hvad ser jeg! Himlen kunne ikke nå højere og jorden ikke slutte fastere til mine fødder. Jeg er udspændt mellem mig selv og evigheden. Benjamin! BENJAMIN - Gå din vej Ambrosius. AMBROSIUS - Ansigt til ansigt med dig ser jeg alle de bedste sider af mig selv, og jeg forstår, at der er håb. BENJAMIN - En skam, du mest står ansigt til min nakke. AMBROSIUS - Hvorfor så negativ? Se, hvor paradisisk: bladende rasler, månen gynger, og vi står her og har hinanden - hvis vi vil? BENJAMIN - Men det vil vi ikke. AMBROSIUS - Dig skal man også altid forklare, hvad det er, du i virkeligheden vil. BENJAMIN - Ligesom Oliver? AMBROSIUS - Jeg ville aldrig sammenligne dig med Oliver. Oliver er tungnem. Du er kvik. BENJAMIN - Og du er kvikgræs; altid dukker du op et nyt sted, ligegyldigt hvor meget man forsøger at få dig udryddet. AMBROSIUS - Det er sandt. Med rund hånd har jeg spredt min lykke; men ikke alle har været i stand til at rumme så megen lykke. Jeg tror, hjertet ganske enkelt sprænges af at være for lykkeligt - Hør! Hør dem, de er alle sammen halv-lykkelige; derfor griner de så højt. BENJAMIN - Jeg er træt af hele bundtet. AMBROSIUS - Der taler hjertets renhed. BENJAMIN - Og jeg er ganske særlig dødtræt af dig. AMBROSIUS - Lidt for rene renhed. BENJAMIN - Kan du da ikke forstå det? Jeg væmmes ved at se på dig, jeg bliver træt helt ind i knoglerne af at tale med dig, bare jeg tænker på dig er jeg ved at kaste op! AMBROSIUS - Du er ikke træt af mig - du er træt af kærligheden. BENJAMIN - Sig det ord en gang til, så ved jeg du er en løgner. AMBROSIUS - Kærlighed. BENJAMIN - Hvor? Se på dem. Hvor? Hor, svinagtighed og falsk charme - og du er den værste. AMBROSIUS - Har jeg nogensinde svigtet dig. BENJAMIN - Nej, men det kommer du til. AMBROSIUS - Så har jeg en chance? BENJAMIN - Nej. Men du svigter mig alligevel. Du erklærer mig din kærlighed i dag og i morgen, er det en anden. Du svigter mig, før du får mig. Alle svigter hinanden før så meget som det første kys. AMBROSIUS - Endnu har jeg altså ikke svigtet dig? BENJAMIN - Nej. AMBROSIUS - Så kys mig nu! BENJAMIN - Jeg vil hellere spise et helt glas sild - uden brød. AMBROSIUS - Er jeg så grim? BENJAMIN - Ja! Dine ører stritter, du har øjne som en aborre og du bevæger dig som et trafikuheld. AMBROSIUS - Hvis ikke du stod lige der og sagde det, så ville jeg aldrig ha’ troet, det var mig, du talte om. BENJAMIN - Nej. For du er lige så blind, som du er døv. AMBROSIUS - Du har ret. Jeg er en latterlig person. Det er pinligt at være mig - og endnu mere pinligt, at jeg ikke engang selv ved, hvor pinligt det er. Min største fejl er, at jeg fremstiller mig selv som sofistikeret og belæst, når jeg i virkeligheden er et dybt og tomt hul. Det har du netop fået mig til at se. Du har åbnet mine øjne for mig selv. Ganske vist har min nye indsigt kastet mig ud i fortvivlelse og selvforagt; men jeg hænger ikke længere frit svævende i det tomme rum; jeg har nået bunden. Jeg står alene på bunden af et stort, tomt hul, der er mig. Og det eneste, jeg hører, er din stemme. Den vækker genklang i mit inderste store, tomme hul - dér vækker den mig til live. Det mig, der nu rejser sig: blankt, skinnende og lige parat til at erobre nye verdener - BENJAMIN - Gå din vej Ambrosius. AMBROSIUS - Dette er min vej. Jeg står lige foran den. Du, du Benjamin, er mit liv, mit håb og min fremtid. Dit hjerte er rent, det vil ikke sprænges. Du er måske det eneste menneske tilbage i verden, der kan rumme lykken. Tænk på det. Sikke et ansvar! Hvis du siger nej til mig nu, så vil lykken måske for altid forlade verden, og ingen mennesker, ingen mennesker vil nogensinde mere blive lykkelige. Tænk på det. Du har en mission Benjamin. Og jeg vil gøre alt, alt for at den lykkes. Beat. BENJAMIN - Alt?