Skygger

Under 2. verdenskrig er den fjortenårige Ilse med-virkende til, at en gruppe jøder bliver sendt i koncentrationslejr. Flere år efter er krigens uhyrligheder virkelig gået op for Ilse, og hun er desillusioneret og ødelagt over, hvad hun har gjort. For at sone sin forbrydelse op-finder Ilse et alter ego, Judith, og bliver medlem af en gruppe unge tyske jøder, der har overlevet 2. verdenskrig. Gruppen har som formål at lokalisere og indberette de civile, der under krigen hjalp nazisterne med at få udryddet jøderne. Ilse lever sig hurtigt ind i rollen som Judith, og begynder efterhånden at glemme sit tidligere liv. Men langsomt bliver gruppen splittet af konflikter og uenigheder, da flere af medlemmerne ønsker en mere aggressiv tilgang. Volden eskalerer, og snart er gruppen en reel selv-tægtgruppe. Da en ny sag kommer på bordet, må Ilse endegyldigt stå til regnskab for sin forbrydelse.

8 kvinder 8 mænd

(Lys op. Et lokale med diverse borde og stole, en tavle og en kasse med papirer står helt op af væggen. Gabriel og Sara træder ind fulgt af Aaron, Ruben og Hannah. Sidstnævnte har et par mørke briller på, som hun fjerner, da hun træder ind. Hendes øjne er lyseblå på grænsen til det hvide). GABRIEL - Så er vi her! Hvad synes I? SARA - (Ser sig imponeret om) Hvor er her stort. Hvordan har du fået fingrene i det her? GABRIEL - Det er faktisk Ruben, vi skal takke for det. RUBEN - (Ser stolt ud) Vi har en del støtter, der gerne vil skyde penge i projektet, når bare deres navne ikke kommer frem. Det ser ud til, at de fleste gerne vil have hævn, men stadig vil bevare et godt forhold til resten af samfundet. AARON - (Sætter sig dovent i en af stolene) Ja, det er ikke alle, der bryder sig om selvtægtsgrupper. GABRIEL - Når det så er sagt, så synes jeg, at vi skal blive enige om, hvordan vi gør det her. RUBEN - Jeg siger, at vi finder dem, der har angivet jøder under krigen, og melder dem til myndighederne, så de kan få deres straf. HANNAH - Kan vi virkelig bare gøre det? RUBEN - Hvad mener du? Selvfølgelig kan vi det. (Lidt overlegent) Jeg har kontakter indenfor ministeriet. AARON - Og hvad nu hvis de ikke vil hjælpe os? RUBEN - Naturligvis vil de hjælpe os. Vi taler om at få forbrydere straffede! HANNAH - (Med et tvetydigt smil) Og ellers straffer vi dem bare selv … (De andre ler usikkert og ryster let på hovedet af hende). AARON - Hvem skal vi starte med?