En rigtig beskidt historie

”En rigtig beskidt historie” er en fri bearbejdelse af Holbergs komedie ”Den Stundesløse” eller ”den stressede” som vi nok ville kalde ham i dag! ”En rigtig beskidt historie” er en komedie i den gode gamle commedie dell´arte stil, med masser af mulig-heder for slapstick, pantomime, klassiske lazzi og stunts! ”En rigtig beskidt historie” er samtidig en alvorlig lektion i hvor galt det kan gå, hvis man som far er for stresset og optaget af sine egne ”projekter” og ”Forretninger” til at huske sin egen datter og se hvad der foregår i ens eget hus, lige for næsen af én.

Hr. Jeronimus ◊ stresset forretningsmand Leonora ◊ hans datter. Henrik ◊ hans tjener. Pernille ◊ hans tjenestepige. Magdelone ◊ hans kokkepige. Hr. Peder Blækhus ◊ en skolemester.

Pernille - Den kokkepige! Hun koger altid over. (Til Henrik) Det er blodtrykket! Jeronimus - En kommenskringle, tre skilling ... Hvad for noget? Den kommenskringle er jo to gange betalt! Åh, nej, nu blir jo den hele regning gal! Henrik! Henrik - Ja, herre. Jeronimus - Læs mig din kopi. Og vær nu akkurat. Henrik har kun et stykke hvidt papir. Han skæver til Pernilles, som er lige så blankt. Henrik ryster i bukserne. Henrik - Øh, ja, herre ... øh... Pernille - Ak, herre, se! De andre høns har fået fat på den lille sorte høne! Jeg tror de hakker den til plukfisk! Jeronimus - Åhrr, jeg KAN jo ikke være ti steder på een gang! Jeronimus styrter ud i hønsegården. Pernille - (på vej ud i køkkenet) Husk! Du skylder mig een! Henrik - (ser efter Jeronimus) Bzz ... Det er fluer altsammen! ... Man hører vildt ophidset hønsekaglen ude fra hønsegården. Fjer står ind ad vinduet! Henrik - Hvad skal en stakkels tjener stille op med sådan en herre? Ligesom de, der er født i tordenvejr altid buldrer, og de, der er født i regnvejr altid tuder ... så bilder jeg mig ind, at MIN herre må være født i ... myldretiden! (Henriks mave knurrer HØJT) ... og jeg, stakkel, er født i fastetiden, på tom mave! ... Man slider og man slæber, men hvad er lønnen? En pose ørefigner! De varmer, men de mætter ikke ... Jeg er et omvandrende bevis på, at røde kinder ikke altid er et tegn på sundhed. Han ser sit snit til at spise resterne af herrens mad. Han æder alt - rub og stub - også barberskummet, altimens han taler om sult ...