1410 skuespil i databasen 16.04.2024

Mærkelig

Jesper Bræstrup Karlse
Baggrunds information
Kasper synes, at verden er meget mærkelig. Hvorfor kan verden ikke bare være lidt mere normal? Men det kan den altså ikke, og nu er det blevet endnu værre: Kaspers far og mor er lige blevet skilt, og i byen, hvor Kasper bor med sin far, går den mærkeli-ge Oliemand rundt og råber op. Mærkelighed er no-get, der smitter. Der er også noget med ulækker mad, alt det med kærligheden, et slips, en handicappet lillebror, en farmor, som dør, en veninde med en hamster, og … en morgen har Kasper pludselig fået 6 fingre på høj-re hånd. Nu bliver det for meget for Kasper, og han beslutter, at han er nødt til at slå Oliemanden ihjel for at redde hele sin verden fra mærkeligheden. Og så bliver det først rigtig uhyggeligt! Men ind i mellem er det nu også ret morsomt. Antal roller: 7 – kan spilles af mange flere personer. Længde på stykket: 75 min. Locations: Stykket kan opføres i et ”tomt rum”.
År / Udgivet:2013 /
Varighed:75 minutter
Område / Genre:Børn & unge / Socialrealisme & Debat
Medvirkende:6-9 ( 1 kvinder, 6 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:Danske Dramatikere
ISBN:978-87-7865-917-0
Locations:12
Musik:
Mere info:Forlaget, DRAMA
70251141




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
Kasper Far Oliemanden (Ali) Louise Andersen Sebastian Lægen Ib Rollerne kan udvides til at omfatte mange flere personer, end der er antal roller.
Uddrag
4 - Louise Andersen - Almindelighed ÅBEN REPLIK eller LOUISE - Jeg hedder Louise Andersen, og det er et ret almindeligt navn, og jeg er 12 år og går i 6. A på Fuglebjerggård Skolen. Jeg går i klasse med Kasper. KASPER - Vi er bare klassekammerater. ÅBEN REPLIK eller LOUISE - Min far og mor, de elsker mig, det kan jeg mærke. Jeg mærker det hver eneste dag, og de siger det også til mig og viser mig det, og det er dejligt og vigtigt. Min mor hedder Merete og er sygeplejerske, og min far er noget i et firma, der laver noget med computere. Jeg står op kl. lidt i syv om morgenen og tager tøj på og pakker min taske, og jeg kan godt lide cornflakes med minimælk og sukker på og te til morgenmad. Så børster jeg mit hår og mine tænder og kysser min hamster og min far og mor og min lillesøster farvel og tager min cykelhjelm med de lyserøde blomster, som jeg selv har valgt, på, og så henter jeg min røde cykel med 3 gear i carporten og cykler ud på Solkrogen som vejen, hvor vi bor på, hedder og videre ud på Einarsvej og til venstre ad Fuglebjerggårds Allé, og så er jeg næsten ved skolen. Der er ikke så langt, undtagen om vinteren, hvor min far nogle gange kører mig, men så skal jeg gå hjem, og det er irriterende. Vores lærer hedder Carsten, og det er også et almindeligt navn. Sådan er de fleste dage. Om eftermiddagen går jeg til svømning om tirsdagen og håndbold om torsdagen oppe i hallen, og ellers laver jeg lektier og går med Max, vores golden retriever ovre på marken og spiller computerspil og er sammen med min veninde. Og så er der Kasper, men jeg ved ikke med Kasper, hvad det er, hvad han er for en. KASPER - Vi er bare gode venner. ÅBEN REPLIK eller LOUISE - Nogle år tager vi på ferie til Thailand, men jeg kan også godt lide at tage på camping, bare her i Danmark, hvis der er en god strand eller swimmingpool og en minigolfbane, måske, så kan det også være meget sjovt en uges tid. Jeg hedder Louise Andersen, og det er et ret almindeligt navn. Det er faktisk helt normalt, og det er også lidt kedeligt, synes jeg. Jeg keder mig tit, men min far siger, at det er sundt for børn. Jeg ville da også gerne være lidt ... sådan anderledes. Da Kasper kom ind i klassen, tænkte jeg ikke så meget over det, men han havde altid slips på hver dag. Vi bor ikke så langt fra hinanden, og så spurgte jeg ham ...