Peter og Elgen

Peter og Camilla er gået fra hinanden for tre måne-der siden. Astrid deres fælles datter bor hos far, og sammen har de holdt jul i hytten i Sverige. I aften er det nytårsaften, og Peter har sat Camilla i stævne, for måske kan hun stadig vindes tilbage… Men hvad er det vi egentlig giver videre til vores børn, når kærligheden brister? Hvem betaler prisen? Og hvor blinde bliver vi, når angsten for ensomhe-den tager over? Peter og Elgen er en nyskrevet bittersød komedie om skilsmisse og kuldsejlet selvværd, børn og voksne, ubrydelige venskaber og en mands desperate kamp for at genvinde det tabte. Thomas Levin vandt i 2012 en Reumert for årets bedste dramatiker. Antal roller: 2 md, 3 kv. Længde på stykket: 90 min.

Personerne Peter, 45 år - lektor i litteraturvidenskab Astrid, 13 år - Peters datter, går i 8. klasse Niels, 45 år - selvstændig erhvervscoach Camilla, 44 år - redaktør på Gyldendal Katrine, 28

ASTRID - Jeg havde den mærkeligste drøm i nat. PETER - Ja, det er jo selve drømmens essens. At den opererer inden for sin egen logik. Kafka var jo meget/ ASTRID - Den handlede om farfar. PETER - Pas lige på med at binde den for stramt. Astrid retter på butterflyen og nusser lidt fnuller af Peters jakke. ASTRID - Og jeg begyndte at græde i drømmen, fordi jeg troede, det var dig. PETER - At hvad var mig? ASTRID - At farfar var dig. Eller at du var farfar. PETER - Du har aldrig mødt ham. ASTRID - Nej. Peter trækker et skridt væk. Kigger ned af sig selv. PETER - Hvad synes du? ASTRID - Det klæder dig. Pause. PETER - Er du sød at gemme din mors gave, eller skal jeg også selv gøre det? ASTRID - Jeg gør det nu. Undskyld. Astrid går op. Peter kalder efter hende. Den følgende dialog foregår, mens Astrid er ovenpå, og Peter retter an nedenunder. PETER - Og i øvrigt ville det være rart med en lille smule opbakning. Det er i forvejen ikke en særlig let aften for mig det her. ASTRID - Ja, undskyld. PETER - Det behøver du ikke at undskylde, men jeg synes efterhånden, at du er voksen nok til at forstå, at din far ikke bare er far, men også et menneske med følelser, drømme og længsler. Ergo kan jeg lige såvel som dig blive såret over andres ufølsomhed. ASTRID - Det må du undskylde. PETER - Tak. Jeg siger det kun til dig, fordi jeg elsker dig og respekterer dig.