Det andet hold

Handlingen foregår i et anonymt rum i en større bygning, hvor rollernes forskellige karakterer og skæbnefortællinger ligger grundlaget for stykkets grotesk humoristiske univers.

13 roller 10 piger 3 drenge

Lys op. Folk står opstillet ved vinduerne. (Undtagen Ene, der kommer ind lidt senere). Andreas tøffer ind som sidste mand. ANDREAS - Hvad sker der nu? AMALIE - Jamen altså, nu kører de andre væk i busser! LEA - De skal nok på tur, det skal vi sikkert også på et tidspunkt. ADAM - Måske de skal ud og bowle? KIRSTEN BARFOED - Nej. Nu ved jeg det! De er da på vej til Lapland, hvor de skal lære at overleve i ødemarken. De er sikkert vanskelige, og så har man besluttet at lade os, der fungerer normalt, blive hjemme og få en god start, inden de andre kommer tilbage som nye og bedre mennesker. ADAM (nu topper hans forvirring) - Men undskyld, nu er jeg lige lidt forvirret. Busser … Lapland … Det er da et guitarkursus det her? KIRSTEN BARFOED - Øh nej. Er der nogen, der vil forklare personen, hvad det her er? Sara rækker fingeren op. KIRSTEN BARFOED - Nå. Men så må jeg jo forklare det. Du er på Vadmands Ungdomsophold, og jeg citerer: ”Et ophold i smukke omgivelser, der bringer dig fra et sted til et andet”, citat slut. GITTEKIRSTEN - Og du skal være her i syv måneder. ADAM - Hvad? Nå. Så tror jeg vist lige, at jeg må gå igen. Jeg troede, det var et guitarkursus. Adam famler ved dørhåndtaget. ADAM - Er der nogen, der har set dørhåndtaget? Det er væk. KIRSTEN BARFOED - Hvem har dørhåndtaget? ANJA - Altså kunne man ikke, eller det er tit, at folk … mange dørhåndtag … KIRSTEN BARFOED - Jeg spurgte: Hvem har dørhåndtaget? BJØRN - Tror du, vi har stjålet det, eller hvad? KIRSTEN BARFOED - Nu skal du passe på med at være så negativ. Vi er faktisk udvalgt af Kommunen til at være her, og det er ikke hvem som helst, der kan komme ind på Vadmands. Vi er alle sammen kommet igennem et lille bitte nåleøje, og det skal du være taknemmelig for. Kom. Nu leder vi alle efter det dørhåndtag. Døren smækker. Ene kommer ind. Bemærk: Når Ene taler, er det, der er markeret i en parentes og med lille skrift i selve hendes replikker, svært at høre. ALLE - Neej!!! ENE (forskrækket) - Hvad? KAREN - Du lukkede døren! ADAM - Det er, fordi håndtaget er væk. ENE - Hvad? BJØRN - Vi kan ikke komme ud for fanden, hun er sgu da en idiot. ANDREAS (liggende på gulvet) Kan I ikke slappe lidt af, det er jo bare et dørhåndtag. Etablering af ‘ny scene’ i scenen. KAREN (til Ene) - Hvad sagde Lars? KIRSTEN BARFOED (skubber Karen væk) - Nej. Hvad sagde Lars? KAREN (bliver irriteret og skubber Kirsten væk) - Ja, hvad sagde Lars? ENE - Jamen, der kom nogle (busser, og en der hedder Finn). Alle bliver stille og går ‘lidt ned’ i lyttestillinger. LEA - Er det bare mig, der ikke kan høre hende? METTE - Kan du tale lidt højre? ENE (prøver at tale højere) - Jamen, der kom nogle busser, (og en der hedder Finn). Folk gør sig endnu mere umage for at lytte, synker endnu et hak ned i deres lyttestillinger. METTE - Altså, det, hun siger, er, at en der hedder Finn … BJØRN - Kom. Videre. ENE - Finn sagde, (at Lars blev nødt til at køre med de andre ud og bowle). KIRSTEN BARFOED - At de var taget til Lapland, ikke? METTE - Nej, at Lars var taget med dem ud og bowle. Kirsten Barfoed bliver stiv i betrækket. ADAM - Det var det, jeg sagde. Det er typisk. Jeg er aldrig med på det hold, der skal ud og bowle. METTE (til Ene) - Og hvad så? ENE - Så sagde han, at (vi ikke måtte gå i panik). METTE (til de andre) - Vi må ikke gå i panik. Sara rækker fingeren op. ENE - Og at vi (skulle inddele os i nogle grupper). ADAM - Altså hvad er det, vi skal gå i panik over? KIRSTEN BARFOED - Så! Hallo! Lars forslår, vi laver nogle grupper. AMALIE - Jeg elsker grupper. BJØRN (i et hjørne) - Jeg hader grupper.