1410 skuespil i databasen 19.04.2024

Under Glasloftet - Af mandens

Julie Petrine Glargaard
Baggrunds information
Enakter fra dramatikeruddannelsen i Århus.
År / Udgivet:2013 /
Varighed:45 minutter
Område / Genre:Voksne / Korte stykker / Enaktere
Medvirkende:3-5 ( 3 kvinder, 2 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:Forfatteren selv
ISBN:978-87-7865-903
Locations:11
Musik:
Mere info:Forlaget, DRAMA
70251141




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
Kate Hannah Alice Jussi Axel / ekspedienten
Uddrag
EKSPEDIENTEN - (Tager skoen af hende igen, lægger dem i æsken). Hvad rager Cuba dig? Libyen, Afghanistan … Men dårlig behandling af ældre i det mindste - eller mishandling af børn? Det er kvinder det hele, Kat! - Det er jo ellers meningen, at I skal have det veludviklede omsorgsgen. En næstekærlighed for at bruge et fortærsket udtryk … Hvis først det forsvinder … Hvor er vi så? Hvor er I så? Det skal jeg sige dig, Kat. I er i de forkerte sko. (Tager et par sko op ad æsken, en detaljerig, lettere afskyelig sko. Kate er ikke overbevist). EKSPEDIENTEN - … Har du set de søde detaljer? Similisten. Du kan ikke skjule dig bag dit machoudseende. KATE - Mit hvad -? EKSPEDIENTEN - Kvinder i kjole eller kvinder i bukser. Man kan jo stadig se, hvad I er. KATE - … EKSPEDIENTEN - (Giver hende den ene sko på) Jeg kender jer på jeres fodtøj. De værste forbrydere er de kvinder, der ikke har fundet sig selv. Kvinder i fodformede, kvinder i slidte sandaler, kvinder i kondisko … Gummisko, sneakers … … Dine sko for eksempel! KATE - Hvad er der med dem? EKSPEDIENTEN - Intet. Nike er en god sko. Gode at flygte i. Bliv lige siddende, Kate. KATE - Det er en kopi. EKSPEDIENTEN - (Giver hende den anden sko på) Forleden blev der fundet en mand i en container foran en ejendom - hakket ihjel med en saks. Han ejede ejendommen. Der er ingen fingeraftryk, alt politiet har at gå efter - er aftrykket af en blå Nike-sko. KATE - Det er en kopi! EKSPEDIENTEN - Jeg kan da godt se, det er en kopi. Logoet er skævt. … Men virkeligheden er ofte forbløffende simpel, Kate. … Man spekulerer sikkert i mafia eller noget rockerrelateret … Måske var han bare en dårlig udlejer. (Kate vil tage skoene af igen). Nej, behold dem på. (Han ser på hende). Det klæder dig. KATE - Hvad klæder mig? EKSPEDIENTEN - Skoene. Kvindeligheden. Det skæbnesvangre. KATE - Jeg er ikke skæbnesvanger. EKSPEDIENTEN - Nej. Du er ikke engang et dårligt menneske. Men kvinde. Et svagt menneske, der let kan drives til ugerninger. (Næsten truende) En dag får du brug for at afreagere. En dag får frustrationen ordentlig fat, en dag får du simpelthen nok! Er det den rigtige størrelse? KATE - Jeg ved ikke … EKSPEDIENTEN - Den skal i hvert fald ikke være mindre. Skal vi snuppe dem så? … Skal vi snuppe dem? KATE - Okay. EKSPEDIENTEN - Kontant eller kreditkort? Nej, behold dem på. Behold dem på. Du har brug for dem. (Han rækker hende skotøjsæsken). EKSPEDIENTEN - Og her. (Kort pause). Brug den godt.