Det normale liv

HVIS MAN IKKE HAR KONTROL OVER SIN KROP, HVAD HAR MAN SÅ KONTROL OVER? Det normale liver et kort, hektisk møde med tre mennesker, der har sat sig for at hylde livslysten og tegne et portræt af mennesker med uanede muligheder for livsudfoldelse. Men de opdager til deres store forskrækkelse, at de bliver overvåget af kontrolorganet INNER-STASI, der appellerer til vores eksisterende ønsker om at leve et godt og succesfuldt liv, at være gode borgere og til egenskaber som lydighed, fornuft, ansvarlighed og forfængelighed. Deres forsøg på at undslippe INNER-STASIS kontrol får urkomiske konsekvenser.

A B C

C - Hvorfor sagde du, jeg var syg? A - Fordi du er syg. C - Jeg kan godt huske, dengang en vis SYGDOM kom til landet, og ingen kendte dens konsekvenser, og du vidste ikke, om du skulle tage STATSSPRØJTEN eller ej, fordi du havde hørt, at der var bivirkninger og bivirkningerne ville få dine organer til at krympe. Så lå du der i sengen og vidste ikke, hvad du skulle frygte mest; sygdommen eller symptomerne, og du søgte på nettet efter de nyeste meldinger og blev hængende mest ved dem, der kunne bekræfte din frygt - og imens så du symptomerne alle vegne. B - Det er det dejlige ved nettet. Du kan altid finde nogen, der deler netop din frygt. C - Og du var sikker på, at du havde fået sygdommen, og du afsprittede dine hænder og dine børn, som fik eksem af al den sprit, og fantomsymptomerne brød ud og … A - Men jeg var ikke syg! C - Netop. A - Hvorfor siger du så, jeg er syg, når det er dig, der er syg? C - Fordi du altid tror, du er syg, og det er meget mere sygt. Du er afhængig af dine bekymringer på grund af en eller anden fucked up disorder. A - Okay, jeg er afhængig af mine bekymringer og hvad så? C - Du er jo ikke bare afhængig af dine bekymringer. Du er stik-angst-narkoman - du står altid og stink-angst-junkier dig med bekymringer, og det gør du, fordi INNER STASI hvisker inden i dig. A - Hvis ikke jeg. Hvis ikke jeg. Hvis ikke. Hvis ikke jeg. Hvis ikke jeg. Hvis ikke. Hvis ikke jeg. Så. Så. Så. Så. Så er uheldet ude, så er det dig, det går ud over, så sker det, det går galt, du bliver fed, syg, kørt ned, får nyrekræft, udsat for vold, mig, mister arbejdet, dig, du kommer ikke ind i kampen, med på vognen, ind i racet, dig, du bliver ulykkelig og medicinafhængig. Jeg vil ikke dø. B - INNER STASI ER OND. C - INNER STASI ER IKKE OND. INNER STASIS fornemste opgave er at få os til at passe på os selv, og derfor vil INNER STASI altid åbne vores øjne for potentielle faremuligheder med henblik på at bortmane dem igen ved hjælp af forskellige sikkerhedsforanstaltninger. Derfor bliver der ført tilsyn med alt, hvad der kan udlægges som potentiel fare. A - Jeg vil ikke høre flere paranoide ord om INNER STASI. C - Det er, fordi du er bange. Fordi du er forfulgt. Fordi du ikke ved, hvem der forfølger dig. Og det gør dig angst. Og det eneste angstdæmpende, du kender til, er TRÆNING. Break. A begynder at løbe. 4. Under observation Fortalt af A, B og C. Hun er ude at løbe. Hun er ude at løbe. Helt alene. Og kun med sig selv. Hun løber forbi en overvægtig kvinde, der sidder på en bænk og spiser wienerbrød. Jeg hader fede mennesker. Nej, du hader ikke fede mennesker. Jeg væmmes ved dem. Nej, du ikke bare væmmes ved dem, du ser i dem det, du ikke selv ønsker at være. Jeg synes ikke nødvendigvis, at det er sødt eller socialt hensigtsmæssigt, at jeg føler det, jeg føler, men … DET GØR JEG ALTSÅ. Hun er lige ved at falde over en sten. Okay, de må også svede meget. Der må bestemt være en delle eller to, som aldrig rigtig bliver vasket. Som skjuler kagekrummer, der ligger og rådner og bliver levende. De kan ikke gå i fedt tøj. Eller i frækt undertøj. Det bør de i hvert fald ikke. Hvorfor fanden kan de ikke bare styre sig? HVORFOR FANDEN SKAL DE ÆDE SÅ MEGET? Hvorfor skal de putte alting i munden og bare æde og æde og æde? Hun sætter tempoet op.