Lykke Bjørn

Lykke Bjørn er en rørende kærlighedshistorie om en kvindes kamp for retten til sit eget liv på trods af omverdenens krav og forventninger. Da den selv-udslettende Karin Lykke mister sin mor, falder hele hendes verden sammen. Umyndiggjort af sin strømlinede og succesfulde arkitekt-lillebror Nikolaj og med en ung rengøringshjælp som eneste menneskelige kontakt, er Karin overladt til sig selv og sin ensomhed. En dag møder hun den hjemløse Johannes Bjørn, og sammen med ham kaster Karin sig ud i en berusende kærlighedsspiral, der kan trække dem begge enten op eller ned.. Lykke Bjørn sætter lup på normalitetsbegrebet anno 2010 og forsøger at undersøge almindelige, velfungerende danskeres forhold til samfundets skæve eksistenser. Vi har alle en forestilling om, hvordan vi skal opføre os, og hvordan vi skal leve vores liv. Vi kopierer hinanden for at leve sundt, bæredygtigt og smart, leve „det gode“ liv. Men hvad med alle dem, der ikke deler den opfattelse? Hvad gør vi med dem? Skal vi tvinge dem til at leve som os andre, eller skal vi lade dem være i fred?

Nikolaj Karin Marilou Johannes

Karin kommer med en hel kande kaffe. JOHANNES - Nå, der er allerede kaffe på kanden ... herligt! Har du mon også en kop du kan undvære et par minutter? KARIN - Jo. Karin henter en kop. JOHANNES - Ja, det er fine forhold, så mangler man bare en lille små-kawe til, som man siger. Karin finder nogle småkager. JOHANNES - Nå! Det er der også. Perfekt. Ja, det siger vi ikke nej til. Han går ind i lejligheden. Ser klaveret. JOHANNES - Wauw … et hjem med klaver. KARIN - Jeg er ikke meget for at lukke fremmede ind. JOHANNES - Ej, det skal man eddermame også passe på med. KARIN - Ja. Johannes stiller sig ved klaveret. KARIN - Man må helst ikke røre ved klaveret. Johannes spiller noget heftig musik. JOHANNES - Ja, jeg er musiker ... Ej, hvor er jeg egentlig lige blevet sulten ... du har ikke lige ... ? KARIN - Jo.. Hun peger på køleskabet ... han åbner det. JOHANNES - Wow, here we gow. Hvad må jeg tage, kan jeg bare tage eller hvad? Karin nikker. JOHANNES - Er du sikker? Karin nikker. JOHANNES - Nu skal du se ... jeg laver lige noget til os. Johannes tager toastbrød, Nutella ud af køleskabet.